 |  | Dialog |
 |
|
|||||||||||||
|
- Jeg kan ikke holde det ud mere! Vi må simpelthen se at komme videre! - Vi? - Nåja, det må du jo sådan set selv om. Men jég trænger altså noget så grusomt til luftforandring - - Mener du, at du bare sådan vil stikke af fra det hele? Det kán du sgu da ikke ”¦ - Jeg snakker ikke om at stikke af, jeg snakker om, at jeg helt ærligt godt kunne tænke mig, at vi gjorde tingene på en anden måde! - Jamen, så gør du det! Jeg kan bare ikke se, hvorfor jeg absolut skal rodes ind i, at du lige pludselig vil lave om på en hel masse - - Det er ikke lige pludselig! Det er umanérligt længe siden, der overhovedet er noget, der har fungeret ordentligt i det her foretagende! - Hov, hov, må jeg lige være her? Har du måske ikke selv været med til at bestemme det hele? Var det måske ikke dig, der fandt lejligheden, og dig, der bestemte møblerne, og dig, der ”¦ - Jo, netop! Og nu er jeg altså træt af, at det evig og altid er mig, der skal finde ud af alt muligt, mens du bare sidder dér og siger, at du ikke vil være med til noget som helst! Lang pause. Dybt suk. - OK, hvis det er sådan, du vil have det! - Men du skal altså ikke regne med, at jég flytter nogen steder ”¦ | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-04-15 18:04:52 |
Suverænt fremragende; alt blir fortalt gennem dialogen; og man er aldrig i tvivl om, 'hvem der snakker'. Superb anvendelse af direkte tale ... og talesprog !
venligst ...
venligst ...
| mille | 2011-04-27 11:15:31 |
- altså det er bare indbegrebet af "harmoni" i tosomheden det du skriver her - jeg er vild med slutbemærkningen
mille
mille
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
