 |  | Konkurrencen |
 |
|
|||||||||||||
|
Tvillingerne Puk og Max var født med syv minutters mellemrum. Pigen blev nærmest skubbet ud af sin lillebror. Max var lidt klemt i fødslen, men rettede sig hurtigt og begge var velskabte og fuldt udrustede. Moderen var en kendt konkurrencerytter, den medaljevindende Susse Holt havde klaret den krævende tvillingefødsel med præcision og akkuratesse. Måske havde hendes evner som sadelprinsesse været en hjælp i processen. Faderen havde tidligt i graviditeten tilkendegivet, at han egentlig ikke var familiemenneske. Da en stilling som testkører for en oliemilliardær i Saudi Arabien blev ledig meldte han sig og fik jobbet. Susse var indstillet på tilværelsen som alenemor. Heldigvis var mormor Hulda glad for den yngre generation, så tvillingerne nød godt af hendes rummelige personlighed og fik en tryg men også indholdsrig og fartglad barndom. Puk og Max elskede og beundrede bilernes verden. Max viste sig ret hurtigt at være et naturtalent som reparatør. Puk gik mest op i lakering og interiør. Citroinen blev malet knaldgul, den strømlinede saab fik en postkasserød overhaling og folkevognsrugbrødet blev naturligvis sprayet med en flot græsgrøn kulør. Signalfarverne blev så populære at politiet gjorde dem til trafiklys. Familiens måltider var lidt specielle. Mormors motto var:"Børn har brug for brændstof" - så livretter som pandekager med masser af æg, tomater og spinatsuppe var daglig kost. Det gav godt med proteiner og oxalsyre. På tvillingernes attenårsdag bestod de med glans den køreprøve, der tillod dem at færdes på offentlig vej. Indtil da havde de måttet nøjes med en banekørsel i ny og næ og naboens stubmark var også blevet flittigt brugt. Nu var tiden så kommet til, at de skulle køre deres første løb som voksne. Det store ungdomsløb var sponsoreret af tyske, franske og italiense bilfabrikker og præmien var en kontrakt og en ukendt sum penge, som vinderen kunne bruge efter eget ønske. Løbet strakte sig over syv dage og syv nætter og ruten gik gennem såvel bakket som fladt terræn. En enkelt bjergkæde skulle også forceres og den ret lang skovstrækning med fare for udskridning. Målstregen var placeret foran byens rådhus og borgmesteren havde udlovet en ekstra præmie. Den ekstra gevinst ville tvillingerne gerne vinde, for den bestod i gratis plejehjemsplads til vinderens bedsteforældre. Den store dag oprandt og tvillingernes nerver var spændt til bristepunktet. Feltet bestod af 49 forskellige modeller alle tunede og stadset op til konkurrencen. Puk fik startnummer ni og Max fik nummer tretten. I løbets indledende fase holdt tvillingeparret sig pænt midt i feltet. Belært af moderens træning vidste de, at det var vigtigt at spare på kræfterne indtil de sidste par dage. Men på den syvende dag skruede Max op for gashåndtagene og Puk fulgte efter. Langsomt men sikker overhalede de alle de andre køretøjer, der lå foran dem i feltet. En efter en passeredes de andre mens grus og sten sprøjtede om skærmene. Kun en enkelt lille stædig japansk maskine nåede Puk ikke at overhale. Men Max kom i mål som en flot nr.1, Suzuki blev nr.2 og Puk en smuk nr.3. Vinderne blev alle tre udnævnt til årets knallerter og små kloner af de tre maskiner blev solgt i hobetal over hele verden. Og sådan gik det til at mormor kom på plejehjem, hvor hun blev malet lilla med blomster og indrettet til udflugtsbus. Hun fik installeret handicaplift og fine stofstolesæder. Nu kunne hun resten af sit liv køre rundt i adstadigt tempo, mens passagererne kikkede på landskaberne hun passerede. Mor Susse kunne hellige sig sin store lidenskab: hestekræfterne - for hendes børn havde klaret sig flot i menneskenes verden. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-05-15 12:31:17 |
underholdende æventyr om, hvad 'hestekræfter' har udviklet sig til ;) venligst ...
| ChrisD | 2012-05-17 11:19:40 |
Novellens humoristiske tone slås an allerede i første sætning. Men ganske elegant bliver der straks sået tvivl om hvad historien egentlig handler om? Er det to mennesker der bliver født eller ”¦?
Og den tvivl forfølger læseren hele vejen igennem. Jo, der er masser af omsvøb og hentydninger til den mekaniske verden, men ikke nok til at man kan føle sig sikker. Der dukker en sekvens op omkring trafiklys og bilmærker (hvoraf ét burde stavekontrolleres), efterfulgt af mad som brændstof, også opdelt i de tre samme farver.
Underfundigt og snurrigt fremstillet.
Men måske er undertegnede lidt tung i optrækket, for det er ikke alle omskrivningerne der ruller ind på min måltavle. Er det på tvillingernes attenårsdag at de består køreprøven? Burde det ikke være ved femten eller seksten hvis tvetydigheden skal opretholdes? Og løbet over syv dage og syv nætter? Det lyder næsten bibelsk, men hvad betyder det helt præcis i denne sammenhæng? Og Max, hvor mange gashåndtag er det at han har? Jeg troede kun at han havde ét.
Det er en herlig nuance at alle tre kan blive årets knallerter, med den dobbelttydighed der også ligger i ordet ’knallert’ - men kan de virkelig vinde alle tre, og hvor kom så det tredje ben ind fra, og hvilken rolle spiller det?
Nå, så meget for plot og handling. Om sproget vil jeg sige at det er godt brugt, trods enkelte stavefejl og kommafejl, og sprogstilen er let flydende og konsistent ironisk. Fint.
Men twistet? Jeg kan ikke umiddelbart genkende de forskellige roller fra aktantmodellen, og twistet foregår via dobbelttydigheden, ikke via et skift eller ombytning af roller. Så selv om jeg blev dejligt underholdt af en humoristisk fremstillet historie, synes jeg ikke helt at opgave er løst i overensstemmelse med opgaveformuleringen.
/ChrisD
Og den tvivl forfølger læseren hele vejen igennem. Jo, der er masser af omsvøb og hentydninger til den mekaniske verden, men ikke nok til at man kan føle sig sikker. Der dukker en sekvens op omkring trafiklys og bilmærker (hvoraf ét burde stavekontrolleres), efterfulgt af mad som brændstof, også opdelt i de tre samme farver.
Underfundigt og snurrigt fremstillet.
Men måske er undertegnede lidt tung i optrækket, for det er ikke alle omskrivningerne der ruller ind på min måltavle. Er det på tvillingernes attenårsdag at de består køreprøven? Burde det ikke være ved femten eller seksten hvis tvetydigheden skal opretholdes? Og løbet over syv dage og syv nætter? Det lyder næsten bibelsk, men hvad betyder det helt præcis i denne sammenhæng? Og Max, hvor mange gashåndtag er det at han har? Jeg troede kun at han havde ét.
Det er en herlig nuance at alle tre kan blive årets knallerter, med den dobbelttydighed der også ligger i ordet ’knallert’ - men kan de virkelig vinde alle tre, og hvor kom så det tredje ben ind fra, og hvilken rolle spiller det?
Nå, så meget for plot og handling. Om sproget vil jeg sige at det er godt brugt, trods enkelte stavefejl og kommafejl, og sprogstilen er let flydende og konsistent ironisk. Fint.
Men twistet? Jeg kan ikke umiddelbart genkende de forskellige roller fra aktantmodellen, og twistet foregår via dobbelttydigheden, ikke via et skift eller ombytning af roller. Så selv om jeg blev dejligt underholdt af en humoristisk fremstillet historie, synes jeg ikke helt at opgave er løst i overensstemmelse med opgaveformuleringen.
/ChrisD
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
havde en del tekniske problemer under skrivningen og fik ikke slået bilmærkernes navne op, fik heller ikke rettet slag og stavefejl, jeg så godt en enkelt selv, men var bange for, at jeg igen ikke kunne komme ind og ud af opgavebesvarelsen - så skidt pyt, jeg var glad for at blive læst og glad for at du følte dig underholdt
jeg har ingen forstand på hverken fodbold eller knallertløb, men så vidt jeg ved står der altid 3 på sejrsskamlerne - desuden er 3 et absolut tal i eventyrets verden - 7 har også rødder i eventyr, der føler jeg mig altså mere hjemme end med aktanten - jeg var dybt imponeret, da mit barnebarn på 12 år fortalte mig om aktantmodellen - men har lidt svært ved at fatte forskellen mellem den og eventyret
Selvfølgelig er det 18 års fødselsdagen, der har den endegyldige betydning, knallertkørekortet er jo ikke noget der rigtigt tæller i virkelighedens verden, men når jeg arbejder videre med den måde at skrive på, vil jeg absolut tænke på kommentaren her, for naturligvis er dobbeltheden svær at gennemføre