 |  | Ved vandfaldet |
 |
|
|||||||||||||
|
Den stod ved kanten af vandfaldet Stirrende ned i det brusende gab Et skridt nærmere Dens øjne lyser af års kaos og tortur Ligeså fyldt med vand som afgrunden Den ser mig ikke Lysløst sniger jeg mig ind på den Det var engang en fantastisk skabning Men ikke længere Dens hjerte er sort og hadefuldt Dens sjæl er dødens instrument Jeg skubber den Bæstet skriger højt og falder Men jeg griber den før den forsvinder Haler den op igen Troede du virkelig At jeg ville lade dig slippe så let? | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-08-30 19:41:13 |
noget af en gyyyyyyser; er gentagelsen i næstsidste verselinie ('du virkelig') mon tilsigtet ? venligst ...
| Dragonfly | 2012-08-30 20:48:19 |
nej det var den ikke ;) det er rettet
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
