Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Magt
Magt


Forfattersiden.dk
Forfatter: poeten
Skrevet: 2014-09-02 00:26:58
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Nogen har fået Magt
til at vise sin Magt
Overfor mennesker
der ingenting Magter

Så der laves en lov om
at Magtanvendelse
skal registreres
hver gang
Magtanvendelse finder sted

Det betyder
At systemet skal registrere
når systemet ikke Magter
At klare situationer
hvor mennesker
der føler sig Magtesløse
reagerer på overgreb
fra Magthaverne

Magtesløse bruger derfor
Deres Magt til at vise
At de ikke vil finde sig i
Magthavernes
Magtanvendelse

Dette registreres og læses af dem
Der har Magten.

Magthaverne bestemmer derefter
At der skal laves planer
For den Magtesløse
Der ikke Magter
at underordne sig
Magthavernes Magt

Hvis den Magtesløse
Magter
At gøre oprør
Mod systemets planer
Har systemet nu Magt til
at tvinge Magtesløse
Ud i foranstaltninger
Som får den Magtesløse til
at mærke Magtesløsheden
På krop og sjæl

En ny lov giver systemet Magt til
At fratage den Magtesløse
sin egen forsørgelse

Det er ikke magtanvendelse
Og skal ikke registreres
For den magtesløse
Har jo mulighed for
Selv at tage magten
Over eget liv

Vi lever jo ikke i
En Magtstat
Vel?

mille2014-09-05 13:17:31

Rigtig stærkt skrevet. Det gik helt ind under huden på mig, fordi jeg netop har brugt en hel formiddag på at tale med en veninde om hendes 15 år gamle problemstillinger og hendes søn, der som følge af magtmisbrug er blevet misbruger - jeg vender tilbage og læser igen, for dine ordsammenstillinger i dette digt er fantastiske.
poeten2014-09-05 18:34:25
Tusind tak. Det er noget af en rose må jeg sige.

haleløs2014-09-05 13:41:34

'magt' kommer af det tyske 'machen' = gøre (noget).
I visse tilfælde er det jo nødvendigt; politiet, fx. , skal jo sætte sig i respekt under anholdelse(r) af voldsmænd m/k hurtigt og sikkert uden at skulle ta' hensyn til HVORFOR. Det kan vel godt opfattes som 'uretfærdigt' ... især hvis man intet har haft at gøre med ... løjerne.
Jeg tror selv, at rigtig mange af disse sagsbehandlere er fanget i deres egne spind; de er bange for at melde inkompetente kolleger og selv miste deres job.

Det er utvivlsomt svært at sidde på såvel den ene som den anden side af 'skrivebordet' med en inadekvat indstilling / manglende kompetence / fokus andetsteds.

Det var nok nemmere hvis vi alle var idealister i alt, hvad vi beskæftiger os med
jeg tillader mig at henvise til 'mysteriet om Pernille' af journalist Ellen Stampe
og journalist Ellen Stampes bøger om ... systemfejl (biblioteket har dem)
poeten2014-09-05 18:40:57
Jeg kan kun være enig.
Jeg ønsker dog stadig at være idealist helt ind til knoglerne, hvis det overhovedet er muligt/forsvarligt.
Men tankerne kan ingen dog tage fra dig.
Kun muligheden for at handle ud fra ovennævnte.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk