 |  | Endnu en dag |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun sad der på sengen og kiggede på regnen, der løb frit og skødesløst ned over ruden. Den gav hende en følelse af noget renhed. En fornemmelse af at sjælen blev skyllet igennem - renset for alt den urenhed hun dagligt måtte leve med. Den røde lampeskærm i vindueskarmen kiggede trist ned mod hende, mens hun sad der med fødderne trukket op under sig og knæene trykket ind mod brystet. Hun frøs. Det gjorde hun altid på denne tid af døgnet. Hun modstod lysten til at tegne lange sorte striber ned over kinderne. I stedet lagde hun mascara blyanten fra sig ved det knækkede spejl og rejste sig. Sikrede en sidste gang at den blonde paryk dækkede over det korte pjuskede kommunefarvede indenunder. Lod hurtigt blikket falde på digitaluret på natbordet ved siden af sengen. Stadig tid. På sengegavlen var de to sæt håndjern med rødt plys klar til kl. 15. Dagens første og en fast tirsdagskunde. Satte vinduet på haspen og tændte en smøg ved udtrækket. Kiggede ned på gaden under hende. Folk skyndte sig af sted under paraplyer eller med hoveder trykket ned mellem skuldrene. Hun anede ikke, om de skyndte sig mod noget mål. Om de hastede af sted for at nå frem til noget behageligt - eller om de flygtede. Hun overvejede kort igen, hvor meget frihed hun ville opnå, hvis hun sprang fra vinduet. Det var tredje sal. Ville det mon være højt nok? Kunderne kom til hendes kammer ml. 15 og 19, og derefter var hun på gaden fra 21 til 02. Hun brød sig ikke specielt om nogle af situationerne. Nuvel, årene havde gjort hende mere forberedt og klog. Fx havde ”Torsdag 1830”, som arbejdede på depot hos politiet, været hendes faste leverandør af frisk peberspray de sidste par år. Den virkelig slemme slags som blev brugt mod demonstranterne på Nørrebro. Hun havde med hjælp fra denne spray flere gange redet sig ud af en bil fra en blindet kunde, fordi han ikke ville betale for at få sine lyster stillet i en tarvelig baggård. Hun kiggede igen på uret. Stadig lidt tid. Da hun som ung og naiv flyttede fra Nørre Nebel til Nørrebro havde det været med troen på, at hun kunne ændre verden. Det viste sig hurtigt, at hun ikke havde været i stand til at gøre nogen synderlig forskel, og hendes eneste sikre vej til at få mad på bordet, havde været hendes evne til at tilfredsstille den mandlige lyst. Hun havde indset, at der hele tiden ville være kunder, og dermed indtægt, men det var blevet hårdere med årene. Kunderne var blevet hårdere og der var kommet mere konkurrence fra østeuropæerne og alle afrikanerne. Selv om hun for længst havde mistet overblikket over hendes kundekreds og samlede antal ydelser gennem årene, følte hun stadig at der var noget, der bristede inde i hende hver gang. Hun følte sig selv som det knækkede spejl på væggen. Indvendig var hun bare gået i mange flere stykker. Hun tværede cigaretten ud på muren under vinduet og lod skoddet falde til jorden under hende. Derefter lukkede hun vinduet og sikrede sig at kniven stadig lå under madrassen ved hovedgærdet. Hun havde heldigvis endnu ikke været nødsaget til at bruge den, men hun fornemmede at dagen kom tættere og tættere på. Det bankede pludselig på døren. Hun kiggede skræmt på uret. Han var ti minutter for tidlig i dag. Han havde nok travlt ligesom personerne med paraplyerne. Hun skævede til uret, mens hun gik mod døren. Bag de små sprossede ruder med røgfarvet glas i døren kunne hun se hans silhuet. Der var ikke længere tid. Nu var blot starten på endnu en dag. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-01 16:00:01 |
Trøstesløst portræt af een udsigtsløs skæbne. Realistisk, indlevende og særdeles velskrevet !!!
Rigtig, rigtig fin, skap pointe / 'sammenfatning': 'Hun følte sig selv som det knækkede spejl på væggen. Indvendig var hun bare gået i mange flere stykker.' !!!
venligst ...
Rigtig, rigtig fin, skap pointe / 'sammenfatning': 'Hun følte sig selv som det knækkede spejl på væggen. Indvendig var hun bare gået i mange flere stykker.' !!!
venligst ...
| ligeher | 2011-06-01 19:15:23 |
Hej Jesper,
Du har skrevet en tekst med mange gode detaljer, selvom jeg må give haleløs ret i, at der ikke er mange lyspunkter handlingen. Og så savner jeg nok en lidt mere tungtvejende grund til, at denne dame bliver hængende i sit erhverv. Det med "den eneste sikre vej til mad på bordet" er ikke helt nok, synes jeg. Hvad har fået hende til at miste sin naive tro på, at hun kan ændre verden? For sådan én forsvinder altså efter min mening ikke bare ud i den blå luft uden grund - og den kan jo være nok så interessant at få at vide.
Mit sproglige pernittengryn får mig til at lægge mærke til et par småting:
"Kiggede ned på gaden under hende" og "lod skoddet falde til jorden under hende" - under sig - Men hvorfor ikke helt udelade forholdsledet? Hun kigger ned og lader falde, så i begge tilfælde er "under" overflødigt.
"Selv om hun for længst havde mistet overblikket over hendes kundekreds" - sin kundekreds.
"Kunderne kom til hendes kammer ml. 15 og 19" - det er smag og behag, men hører forkortelser hjemme i en tekst som denne? Og ordet kammer finder jeg en lille smule gammeldags i sammenhængen. Det får mig til at tænke på, hvor husherren før i tiden aflagde stuepigen natlige besøg ... hvad med "Kunderne kom til hende her mellem 15 og 18" - for vi ved jo, hvor hun befinder sig?
"Hun havde med hjælp fra denne spray flere gange redet sig ud" kan MÅSKE forsvares i netop denne sammenhæng ;-) ... Men skal vist være reddet, ikke?
Til sidst bliver jeg nødt til at fortælle dig, at udtrykket "mascara blyant" nok vil skurre ret meget i hvert fald i kvindelige øjne. Mascara er jo det stads, der kommes på øjenvipperne, og det påføres ALTID med børste. Den blyant du mener, er sikkert den, man tegner "streger om øjnene" med - og den kaldes enten en eyeliner eller en kohlblyant.
Men det er småting, pg beskrivelsen forekommer mig i høj grad realistisk. Du kommer fint og troværdigt rundt om emnet. Og så er jeg ret vild med din betegnelse "Torsdag 1830" - så kan en stamkunde vist ikke beskrives mere præcist!
Mange hilsner
Du har skrevet en tekst med mange gode detaljer, selvom jeg må give haleløs ret i, at der ikke er mange lyspunkter handlingen. Og så savner jeg nok en lidt mere tungtvejende grund til, at denne dame bliver hængende i sit erhverv. Det med "den eneste sikre vej til mad på bordet" er ikke helt nok, synes jeg. Hvad har fået hende til at miste sin naive tro på, at hun kan ændre verden? For sådan én forsvinder altså efter min mening ikke bare ud i den blå luft uden grund - og den kan jo være nok så interessant at få at vide.
Mit sproglige pernittengryn får mig til at lægge mærke til et par småting:
"Kiggede ned på gaden under hende" og "lod skoddet falde til jorden under hende" - under sig - Men hvorfor ikke helt udelade forholdsledet? Hun kigger ned og lader falde, så i begge tilfælde er "under" overflødigt.
"Selv om hun for længst havde mistet overblikket over hendes kundekreds" - sin kundekreds.
"Kunderne kom til hendes kammer ml. 15 og 19" - det er smag og behag, men hører forkortelser hjemme i en tekst som denne? Og ordet kammer finder jeg en lille smule gammeldags i sammenhængen. Det får mig til at tænke på, hvor husherren før i tiden aflagde stuepigen natlige besøg ... hvad med "Kunderne kom til hende her mellem 15 og 18" - for vi ved jo, hvor hun befinder sig?
"Hun havde med hjælp fra denne spray flere gange redet sig ud" kan MÅSKE forsvares i netop denne sammenhæng ;-) ... Men skal vist være reddet, ikke?
Til sidst bliver jeg nødt til at fortælle dig, at udtrykket "mascara blyant" nok vil skurre ret meget i hvert fald i kvindelige øjne. Mascara er jo det stads, der kommes på øjenvipperne, og det påføres ALTID med børste. Den blyant du mener, er sikkert den, man tegner "streger om øjnene" med - og den kaldes enten en eyeliner eller en kohlblyant.
Men det er småting, pg beskrivelsen forekommer mig i høj grad realistisk. Du kommer fint og troværdigt rundt om emnet. Og så er jeg ret vild med din betegnelse "Torsdag 1830" - så kan en stamkunde vist ikke beskrives mere præcist!
Mange hilsner
| Forfatter in spe | 2011-06-01 22:08:54 |
Hejsa,
tak for dine kommentarer til teksten. Jeg giver dig ret i, at den nemt tåler en gennemskrivning. Det er én af de der one-takes tekster, som pludselig bare skulle skrives.
Når man beskriver et emne, skal man selvfølgelig undersøge sagerne først, og her har du jo fanget mig, haha - det med mascara børste/blyant viser jo tydeligt, at jeg ikke lige helt havde styr på, hvad jeg beskrev ;-)
Historien starter meget brat hos kvinden. Måske ti minutter før det banker på døren. Det er kun et lille indblik ind i hendes liv. Det er formentlig en tekst, jeg kunne skrive videre på. Dette var så indledningen og efterfølgende kunne man med nogle tilbageblik beskrive, hvad der havde ført hende til det sted, hun er nu.
Det med kammeret - var faktisk bevidst valgt. Jeg forestiller mig, at hun har lejet sig ind på et lille kvistværelse oppe under taget i en bygning (dog stadig kun tredie sal.. hmm.. hænger måske ikke helt sammen). Jeg ønskede ikke, at man skulle tro, at hun havde en lejlighed - og "værelse" lød lidt fesen, syntes jeg ;-)
/Jesper
tak for dine kommentarer til teksten. Jeg giver dig ret i, at den nemt tåler en gennemskrivning. Det er én af de der one-takes tekster, som pludselig bare skulle skrives.
Når man beskriver et emne, skal man selvfølgelig undersøge sagerne først, og her har du jo fanget mig, haha - det med mascara børste/blyant viser jo tydeligt, at jeg ikke lige helt havde styr på, hvad jeg beskrev ;-)
Historien starter meget brat hos kvinden. Måske ti minutter før det banker på døren. Det er kun et lille indblik ind i hendes liv. Det er formentlig en tekst, jeg kunne skrive videre på. Dette var så indledningen og efterfølgende kunne man med nogle tilbageblik beskrive, hvad der havde ført hende til det sted, hun er nu.
Det med kammeret - var faktisk bevidst valgt. Jeg forestiller mig, at hun har lejet sig ind på et lille kvistværelse oppe under taget i en bygning (dog stadig kun tredie sal.. hmm.. hænger måske ikke helt sammen). Jeg ønskede ikke, at man skulle tro, at hun havde en lejlighed - og "værelse" lød lidt fesen, syntes jeg ;-)
/Jesper
| JKKN¤ | 2011-06-02 11:13:56 |
Hold nu op en tekst !! Den er virkelig god, skriv endelig videre på den, ville utrolig gerne læse mere om HP og hendes oplevelser, og ikke mindst din skrivestil. Den er så fangende, så utrolig flot beskrevet. ægte, realistisk. Sprog er let, interessant, og overskueligt at læse. Hvis bare jeg kunne skrive sådan!!! ;-)
| Forfatter in spe | 2011-06-02 19:18:28 |
Mange tak for de fine ord ;-)
/Jesper
/Jesper
| NannaLA | 2011-06-02 19:45:12 |
Hej Jesper,
Du kommer ganske fint rundt i og omkring tekstens tema. Det er meget troværdigt! Emnet er dog et meget brugt emne, men du formår at gøre det interessant med dit sprogbrug.
Vil fremhæve et par steder:
- Jeg kan godt lide at regnen løber skødesløst, det er lækkert at udtale og se.
- Der mangler lige en lille pause i form af komma i denne beskrivelse synes jeg ”korte pjuskede kommunefarvede”?
- Uh, jeg kan rigtig godt lide ”Om de hastede af sted for at nå frem til noget behageligt - eller om de flygtede”, særligt den sidste tanke er fed og melankolsk.
- ”Indvendig var hun bare gået i mange flere stykker” den sætning rammer lige hvor den skal. Min hjerteklap vibrerer stadig. Den er så modbydelig og smuk!
Tak for god læsning!
Mvh Nanna
Du kommer ganske fint rundt i og omkring tekstens tema. Det er meget troværdigt! Emnet er dog et meget brugt emne, men du formår at gøre det interessant med dit sprogbrug.
Vil fremhæve et par steder:
- Jeg kan godt lide at regnen løber skødesløst, det er lækkert at udtale og se.
- Der mangler lige en lille pause i form af komma i denne beskrivelse synes jeg ”korte pjuskede kommunefarvede”?
- Uh, jeg kan rigtig godt lide ”Om de hastede af sted for at nå frem til noget behageligt - eller om de flygtede”, særligt den sidste tanke er fed og melankolsk.
- ”Indvendig var hun bare gået i mange flere stykker” den sætning rammer lige hvor den skal. Min hjerteklap vibrerer stadig. Den er så modbydelig og smuk!
Tak for god læsning!
Mvh Nanna
| Forfatter in spe | 2011-06-04 22:33:56 |
Hej Nanna,
mange tak for de fine ord.
/Jesper
mange tak for de fine ord.
/Jesper
| mille | 2011-06-03 09:37:40 |
De øvrige kommentatorer har ret i, at teksten er god emnet har potentiale og du har rigtig gode passager: det knuste spejl (overtro og ulykke) monotomien i overskrift og tema hænger fint sammen.
Ligeher har et par indvendinger i småtingsafdelingen. Det er jeg enig med hende/ham i, men det er noget man ofte ikke selv kan se, selv efter mange gennemskrivninger.
Min eneste indvending går på, at historien virker som et stort gråt trist maleri, som jeg har lyst til at smide en spand rød maling op på. Forstået sådan at jeg mangler højdepunkter i teksten, mangler en for for spændingskurve eller en overraskelse - men måske læser jeg for mange krimier.
Dog synes jeg måske ikke det behøver at være så trist at være "glædespige", hvis hun har faste kunder kan det vel være en ganske god levevej, en bager bliver jo også træt af at slå brød op hver nat - en skolelærer bliver træt af ungerne. I modsætning til østeuropæiske og afrikanske piger står det hende frit for om hun vil: åbne en butik med sexlegetøj på nettet, blive kontordame, gartnermedhjælper eller måske gå ind i en uddannelse f.eks"zoneterapeut" hun må jo have opsamlet erfaringer med kroppens reaktioner - men det var så bare det jeg tænkte, da jeg læste historien, måske er det din absolutte hensigt, at hun skal være så opgivende.
Ligeher har et par indvendinger i småtingsafdelingen. Det er jeg enig med hende/ham i, men det er noget man ofte ikke selv kan se, selv efter mange gennemskrivninger.
Min eneste indvending går på, at historien virker som et stort gråt trist maleri, som jeg har lyst til at smide en spand rød maling op på. Forstået sådan at jeg mangler højdepunkter i teksten, mangler en for for spændingskurve eller en overraskelse - men måske læser jeg for mange krimier.
Dog synes jeg måske ikke det behøver at være så trist at være "glædespige", hvis hun har faste kunder kan det vel være en ganske god levevej, en bager bliver jo også træt af at slå brød op hver nat - en skolelærer bliver træt af ungerne. I modsætning til østeuropæiske og afrikanske piger står det hende frit for om hun vil: åbne en butik med sexlegetøj på nettet, blive kontordame, gartnermedhjælper eller måske gå ind i en uddannelse f.eks"zoneterapeut" hun må jo have opsamlet erfaringer med kroppens reaktioner - men det var så bare det jeg tænkte, da jeg læste historien, måske er det din absolutte hensigt, at hun skal være så opgivende.
| Forfatter in spe | 2011-06-04 22:44:16 |
Hej Mille,
tak for dine kommentarer.
Du har ret i, at historien nemt kunne have været vinklet, så pigen så de gode sider ved hendes arbejde. Men jeg tror desværre ikke, at historien ville have haft nogen nerve, hvis dette var tilfældet. Det er jo de skæve eksistenser, der er spændende at læse om. Det at vi kan gemme os i sikkerhed på afstand af historien og følge med.
Jeg ønsker, at man som læser skal sidde og krumme tæer (en lille smule), mens man fornemmer, at pigens første kunde er på trapperne. Et kort øjeblik ønsker jeg at bringe læseren ind i det lille værelse hos pigen, som føler sig som et fanget dyr.
Som jeg også skrev til ligeher - skal historien selvfølgelig have noget mere kød på kroppen - i form af indledende tekst og beskrivelse. Min tekst lever kun i de ca. ti minutter, der udspiller sig i rummet.
/Jesper
tak for dine kommentarer.
Du har ret i, at historien nemt kunne have været vinklet, så pigen så de gode sider ved hendes arbejde. Men jeg tror desværre ikke, at historien ville have haft nogen nerve, hvis dette var tilfældet. Det er jo de skæve eksistenser, der er spændende at læse om. Det at vi kan gemme os i sikkerhed på afstand af historien og følge med.
Jeg ønsker, at man som læser skal sidde og krumme tæer (en lille smule), mens man fornemmer, at pigens første kunde er på trapperne. Et kort øjeblik ønsker jeg at bringe læseren ind i det lille værelse hos pigen, som føler sig som et fanget dyr.
Som jeg også skrev til ligeher - skal historien selvfølgelig have noget mere kød på kroppen - i form af indledende tekst og beskrivelse. Min tekst lever kun i de ca. ti minutter, der udspiller sig i rummet.
/Jesper
| mille | 2011-06-05 08:01:12 |
Hej Jesper
Du har i hvert fald opnået, at jeg "krummede tæer" og blev irriteret over hendes "grå - syn", de skæve eksistenser er unægteligt spændende som skrive-objekter. Jeg er "skadet" af min pædagogiske baggrund og vil hjælpe hende ud af situationen - men din tekst er et fint stemningsbillede gråt i gråt!
Du har i hvert fald opnået, at jeg "krummede tæer" og blev irriteret over hendes "grå - syn", de skæve eksistenser er unægteligt spændende som skrive-objekter. Jeg er "skadet" af min pædagogiske baggrund og vil hjælpe hende ud af situationen - men din tekst er et fint stemningsbillede gråt i gråt!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mange tak for ordene.
/Jesper