 |  | Social lammelse |
 |
|
|||||||||||||
|
Min selvsikkerhed er selvstyrende når jeg bider hul i mine kinder i offentligheden indtil blod drukner min tunge. Mine ord er mit sværd og jeg trives bedst i modgang. Selvom granatsplinter gennemborer min mave så galde, ætsende, strømmer rundt i kroppen. Jeg tager mig selv i at dyrke eskapismens dunkle ritualer Isolation. Jeg fremprovokerer tiks og bilder mig selv ind at jeg er skør For "gud" hvor ville det dog bare være lettere I stedet er jeg fanget og beslået famler i udmattelse - udstøder, fordømmer, hader. Men selv det virker ikke. En overbevisende og imaginær påtaget uvidenhed skubber visdom og sandhed til side fordrejer og forvrænger hvad jeg egentlig er. Resultatet er eksplosiv glæde. Ignorance er en gave for det gør dig sorgløs dog kun helt for dig selv tværtimod ikke for andre en åndelig indskrænkelse. tindrende dumhed. | ||||||||||||||
 | NannaLA | 2018-04-10 14:40:54 |
Kære Iben,
Du behersker et dejligt og levende ordforråd!
Desværre forvirrer tegnsætningen og tekstens struktur (eller mangel på samme?) mig en anelse, hvilket gør, at jeg ikke kommer til at mærke teksten. Du kan naturligvis have en velovervejet grund til at opbygge teksten, som du gør, men personligt vil jeg foreslå dig at genoverveje det :)
Mvh Nanna
Du behersker et dejligt og levende ordforråd!
Desværre forvirrer tegnsætningen og tekstens struktur (eller mangel på samme?) mig en anelse, hvilket gør, at jeg ikke kommer til at mærke teksten. Du kan naturligvis have en velovervejet grund til at opbygge teksten, som du gør, men personligt vil jeg foreslå dig at genoverveje det :)
Mvh Nanna
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
