 |  | Øjeblik |
 |
|
 |
||||||||||||
|
Hvert øjeblik går jeg lidt i stykker De tror jeg lyver at jeg opdigter og er oprigtig dygtig til det Hvert øjeblik taber jeg en del af mig selv ned i den afgrund Jeg har gået omkring så længe og når jeg kigger ned ser jeg sorte skygger fare mod mig Hvert øjeblik mister jeg lidt af mig selv til al den verden vi begraver os i Hvert øjeblik mindes jeg os og det jeg troede vi ville være Jeg har vaklet rundt og skrevet dit navn om halsen med blodrøde læbestifte og set det forsvinde Hvert øjeblik siger tiden at jeg kommer for sent til hver en chance jeg ønsker at tage tik, tik, tik | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-08-23 07:14:40 |
tak, tak, tak
Jeg har for travlt til at kommentere mere lige nu.
Vh.Nhuth
Jeg har for travlt til at kommentere mere lige nu.
Vh.Nhuth
| haleløs | 2013-08-23 08:48:50 |
digtet forvirrer MIG en del; de 2 første strofer får JEG indtryk af et misbrugt barn ingen vil tro på (?)
3. og 4. strofe gir indtryk af forladt / svigtet af den elskede (?)
den sidste 5. strofe gir indtryk af ... reflektion på års afstand.
hmmm ...
venligst ...
3. og 4. strofe gir indtryk af forladt / svigtet af den elskede (?)
den sidste 5. strofe gir indtryk af ... reflektion på års afstand.
hmmm ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Men jeg tror at grunden til at det forvirrer dig, er at jeg har skrevet det som om HP er forvirret selv.
Altså at jeg skriver ''de tror jeg opdigter'' handler om smerten, altså det at hun går i stykker, det er det de tror hun opdigter. Jo mere hun elsker den her person, jo mere mister hun af sig selv, jo mere går hun i stykker og jo mere tid mister hun. Hver gang hun tror hun har chancen med ham, er hun for længe om at tage den, fordi hun ikke rigtig tror på den. Så hun bliver ved med at ærgre sig over sig selv og ham. Men måske det ikke lykkedes for mig :)