Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Tankespind
Tankespind


Forfattersiden.dk
Forfatter: Bodil B Bartramsen
Skrevet: 2017-11-21 18:47:44
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Det lukkede landskab
det der presser på
tilbedelsen
og valfarten
til hellige
kilder
dagene
årene
og nætternes tavshed

Søvnløshed og tankespind
at smide det væk
det gamle liv
de gamle møbler
det gamle tøj

Og alt det skufferne gemmer
historierne
om det gamle ur i stuen
og tæppet på væggen
med fire hestespand og vogn
engang fanget ind
i feberblanke øjne

Jeg lægger det bag mig
arvegodset
og nostalgiens slaveri.

Og digte
der blev til
som en del af mig
bliver tilintetgjort
i flammerne
i den gamle ovn

Rydder op
på sindets dunkle hylder
med fejltrin
der blev gjort
og det der er svært
at vaske væk

Min bolig skal være ren
måske i et andet land
måske med en anden mand

Jeg slipper tankerne fri
på en mørk novembernat
svimlende gennem rummet
lader dem gnave sig gennem murværket
som var de fugle på træk
mod en uendelig dragende horisont

Og jeg tænker
er jeg stadig mig
eller bliver jeg en anden
hvor solen vil brænde mine vinger op?

prefu2017-11-25 16:51:06

En utrolig svær øvelse at lægge mange rigtig mange minder bag sig.
En poetisk godt skrevet indgang til
et nyt liv.
TAK.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk