 |  | Mit livs smykkeskrin |
 |
|
|||||||||||||
|
Røgblå aftendis hænger mellem gadens lange række af lamper Uforanderlige og fjerne Jeg rækker armene frem som i drømme med udbrændte øjne prøver jeg at gribe mørkets stof Og dog står dit liv lysende klart Jeg føler en dyb og inderlig trang til at græde min længsel ud ved dine spinkle skuldrer Du var her hele tiden mit kære menneske Jeg elsker dig af hele mit inderste væsen Jeg mærker hvert eneste af dine skridt hvert eneste af dine ord i dine skridt Du er mit sted i verden - gå dine veje Jeg er altid med dig Jeg trykker din spinkle krop ind til mit bryst føler fred og inderlig kærlighed til alt hvad du var og er gå - gå bare dine egne veje Du er mit skrøbelige minde om livet i den blånende gade der forbinder sig med nymånens skær over byen og den regnvåde asfalt som forløses i mit livs smykkeskrin | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
