Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Nutidens sørgelige rester
Nutidens sørgelige rester


Forfattersiden.dk
Forfatter: NannaLA
Skrevet: 2014-08-30 19:02:25
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Jeg prøver noget nyt
bare fordi det er nyt
og virker populært og spændende
og så hjælper det en dårlig komma-ist
der gerne vil være en fin digter
som skriver om følelser og relationer
og om hverdagen
når den ruller forbi
og facebook der røver al tid og det sociale aspekt
selvom det også bringer mennesker sammen
selvom det føles som om det river mennesker fra hinanden
især dem der bare gerne vil snakke og kigges i øjnene
når de snakker
i stedet for at tælle hårrødderne på den socialt handicappede person overfor
der slet ikke ser når du græder
ned i latten
under dåselatteren fra "Friends"
og så føler jeg mig alligevel bedre
fordi jeg ikke behøver at distancere mig
fra omverdenen
fordi jeg er bange eller utryg eller bare slet ikke i kontakt med nuet
men derimod føler jeg mig lille
når jeg så kigger på min iphoneskærm
en dag jeg er alene hjemme
og jeg ikke ved hvad du laver eller hvor du er
eller om du overhovedet tænker på mig
eller har tænkt på mig
og den baby vi var skæbnebestemt til at elske
og tage billeder af med smartphones
så vi kunne dokumentere et lille liv
imens vi blev gamle og smukke sammen
og så er det jeg ryster hovedet
og prøver at huske at jeg hellere må begynde at glemme
fordi fremtiden ikke er sikker
på nogen som helst måde eller i ingen bestemt facon
fordi det man har på hjerte
aldrig rigtig stemmer overens med nutidens pløjemark
der er en slagmark
der er en fortids blomstermark
hvor vi før flettede kranse af sennepsblomster
og lidt længere henne
ville jeg stadigvæk gerne dyrke sex
og være til stede imens
vi stønnede og kyssede
og vores telefoner var slukkede
og internettet gået i stykker
ligesom grundene til at stå op og gå på arbejde
fordi det er vigtigere at holde ferie og komme til hægterne
og finde kærligheden
over en somersby og en kold pizza
således blev vi lidt bedre til at værne om os og vores liv
fordi vi rev stik ud
og satte tid ind
og gik mere i teatret og i parker og aftalte
at leve som i 90'erne bare en uges tid
for at sige at vi har gjort det fordi vi kan
og ikke er afhængige af nutidens teknologiske jerngreb
og derfor ville vi kun kunne kysse og grine og snakke og spille kryds og bolle i sandet på en ubestemt strand i Danmark
og det ville give os solbrune kinder
og alle mennesker ville få det bedre
fordi der overhovedet ikke var en grund til at have det dårligt
kun lige når lønnen ikke gik ind og vi ikke kunne købe kopnudler
og sushi fra det gode sted vi kender
men vi ville trods alt kunne fortælle
at vi ikke var ofre for facebooks tyranni og ustoppelige strømforbrugere
og jeg vil måske en dag blive en digter
der skriver om kalket på det rene vinglas
i sammenhæng med en hysterisk hjerneblødning
fordi det hele startede med
at jeg mødte noget fint
og så ikke var i stand til beholde det
fordi jeg som kvinde havde tabt mælet
og det duer altså ikke
når man skal tale højt og tydeligt
for at blive hørt
over den skrattende lyd
som er singlernes hjertebanken
og de misbrugte menneskers tillid
og så er det jeg tror at der er brug for mennesker som mig
der godt kan lide regnvejr
men det er jo også bare at give mig selv for meget credit
og sådan er jeg jo ikke
jeg er jo bare en skabelon af en kvindelig konstellation af et følelsesregister
som kan lide at digte
og hvem kan holde sådan én ud i længden
og måske derfor trækker facebook mere
hvilket jo er absurd sørgeligt
når jeg godt kan lide at flette fingre og dele en margherita om onsdagen
fordi det er hyggeligt
og man ikke skal lave om på ting der fungere
selvom det nyskabende også kan være tids nok
og på tide
og lige på rette tid
og så kan man altid skåle
og håbe at væsken skvulper over og lander på den bærbares tastatur
eller at telefonen falder i toilettet
når man børster tænder
og derved kickstarter en tid uden den tidskrævende del af 2014
der er uhyggelig og ensom.

nhuth2014-08-31 12:57:44

wauw, for en følsomhed i dit kæmpe talent!
Kærlig hilsen
Niels-Henrik uth
NannaLA2014-08-31 17:29:38
Niels-Henrik, nhuth, tak for din kommentar.
Jeg er glad for, du læser med.

Mvh Nanna

Reppel 2014-08-31 18:43:26

Hold nu fast du rammer nerven, lige der hvor den mærks allermest.. Super stærkt...
Mange ord, bruger du, men det er lige de ord der skal til.

K.H.
Reppel
NannaLA2014-09-03 21:32:47
Kære Reppel,

Jeg er glad for din kommentar! Skønt at vide, at der er flere om samme tanke.

Mvh Nanna

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk