Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Du var der jo ikke... Ikke sådan rigtigt
Du var der jo ikke... Ikke sådan rigtigt


Forfattersiden.dk
Forfatter: Artemis
Skrevet: 2015-12-18 16:48:14
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Jeg husker tydeligt vores første møde..:
Jeg havde lige lagt mig til rette i sengen, og pludselig var du der. Helt uden varsel. Alle musklerne i min krop spændtes, og jeg kunne mærke min vejrtrækning blev mere overfladisk. Hjertet sad helt oppe i halsen. Du sad i fodenden af sengen og sagde ingenting. Jeg prøvede at skrige, men min hals snørede sig sammen, og jeg kunne kun hviske;
"Hvem er du? Hvad laver du her?"
Du stirrede stift på mig, og alligevel var det som om, du så lige igennem mig.
"Jeg hedder Christopher... Jeg er her for at straffe dig..."
Jeg kunne mærke, jeg begyndte at ryste. Hele rummet snurede rundt for mig, og det føltes som om, jeg blev kvalt.
"Hvorfor...? Hvad har jeg gjort dig?"
Du svarede ikke. Du sad bare helt stille. Jeg studerede dig med mit blik. Dit mørke, kortklippede hår, din piercing i øjenbrynet, dine kolde, livløse øjne, dit lille ar på kinden og dit mørke tøj. Du så så vred ud. Jeg begyndte at rejse mig op, men du rystede på hovedet;
"Nej, bliv siddende."
Det var først her, det gik op for mig, at du ikke var virkelig. Du er ikke virkelig, og du bliver aldrig virkelig. Jeg kunne mærke en tåre trille ned ad min ene kind, mens jeg fik fremstammet;
"Lad mig være... Vil du ikke nok gå...?"
Du drejede hovedet og stirrede ud ad vinduet.
"Nej, jeg skal bare lige sidde her lidt..."
Jeg lagde mig ned, lukkede øjnene og spurgte forsigtigt;
"Hvad vil du have mig til at gøre...?"
Du rejste dig fra sengen og gik frem og tilbage på gulvet, mens du blev ved at gentage den samme sætning; Jeg er her for at straffe dig... Jeg tænkte og tænkte. Jeg prøvede mit bedste for at komme i tanke om, hvad jeg kunne have gjort galt, men jeg kunne ikke finde frem til et svar. Jeg var rædselslagen for at sige det til dig, men jeg opdagede hurtigt, det var umuligt at holde noget skjult for dig. At du kunne høre alt, jeg tænkte og se alt, jeg følte.
"Du kan lige så godt opgive," sagde du, "Du er intet værd, og du føler alligevel ikke noget for nogen, ikke engang dig selv. Du skal ende det hele. NU!"
Jeg nåede ikke at svare, før du var væk igen. Jeg så mig om en ekstra gang for at være sikker på, du var helt væk. Jeg lå længe og tænkte. Hørte dine ord om og om igen, og jeg vidste, jeg ikke ville få rret meget søvn den nat....  

haleløs2015-12-18 19:32:56

meget, meget velskrevet, stemningsfuld og dystert skæbnesvanger.
Hyggeligt, du omsider dukkede op igen, kære Artemis!
venligst ...
Artemis2015-12-18 23:06:40
Tak, Haleløs...!

Peter pihl2015-12-19 02:26:14

En uhyggelig fortælling som bringer minder frem om ond drøm jeg selv har haft, super godt skrevet. P.pihl
Artemis2015-12-19 08:03:04
Tak for kommentaren...!
Sincerely

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk