 |  | Manden med leen |
 |
|
|||||||||||||
|
Min hjerne stod stille da håbet brast og tristheden bredte sig igen i mit indre Tomheden er lammende tristheden grå Manden med leen slog til igen Jeg skimtede et lys og følte mig let et kort øjeblik et lille glimt af lys Men jeg tog fejl HVOR KUNNE JEG DOG TRO at jeg fik lov En lang og sej kamp er forude jeg ved det jo godt Der er ingen lette løsninger kun hårdt arbejde kun hårdt arbejde Hvis jeg var glæden hvordan ville jeg så trænge igennem dette panser af mistro? Varme er ikke nok Jeg ved det ikke men en ting er sikkert MANDEN MED LEEN hugger mig omkuld | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
