 |  | Klækkelig klokkeblomst |
 |
|
|||||||||||||
|
Dit hej var uden øjenkontakt du svarede kortfattet og høfligt. En latter bruser ud et sted fra forsætter klukkende som ekko i mit sind. Jeg nikker pænt farvel til din skulder - imens jeg ser græsset vokser op om ørene på mig. Ser op mod skosålerne lukker øjnene for sand jeg synker ned i jorden i den dybeste tryghed og ro falder i søvn Det var først efter regnen, at jeg blomstrede Det var først med lyset, at jeg genkendte latteren som min det var med sommeren vi blev mange der kildede hinanden i vinden. det var den sommer jeg ikke længere savnede din skulder - jeg klappede min egen jeg rejste mig og gik | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-08-02 10:34:25 |
En klækkelig beretning om uigengældt kærlighed, resignation, erkendelse, selvagtelse ...
Denne verselinie 'Det var først efter regnen, at jeg blomstrede' - placeret nøjagtigt dér - sku' du ta' og skrive en længere afhandling om?
Din sprogbehandling er ganske unik! Alene billedsproget er en nydelse i særklasse!
venligst ...
Denne verselinie 'Det var først efter regnen, at jeg blomstrede' - placeret nøjagtigt dér - sku' du ta' og skrive en længere afhandling om?
Din sprogbehandling er ganske unik! Alene billedsproget er en nydelse i særklasse!
venligst ...
| fluen | 2011-08-07 15:35:37 |
Mange tak for feedback, jeg lader den simre lidt endnu - jeg kan godt lide, at vende tilbage til tekster - så jeg er bestemt glad for dit forslag til uddybning. Jeg arbejder fluks videre ! Endnu en gang tak for dine motiverende kommentarer.
| NannaLA | 2011-08-07 14:46:18 |
Jeg kan ligesom Haleløs også rigtig godt lide denne tekst. Den er mættet med skøn symbolik og metaforik; det er lækkert.
| fluen | 2011-08-07 15:36:00 |
Mange tak NannaLa :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
