Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Denne Verden
Denne Verden


Forfattersiden.dk
Forfatter: Emmaa
Skrevet: 2011-01-01 23:26:31
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Jeg hører til her i denne verden,
ingen kan lære mig om landets færden.
Jeg følger mit eget tempo,
lever livet som den dummeste molbo.
Springer i vandets bølger,
med blæsten som en trofast forfølger.
Der er ingen der skal stå i vejen,
for jeg er helt og holdent min egen.
Du tror du har magt,
men i sidste ende er det dig der er nedlagt.
Kigger med bedrøvede øjne op,
i hittet med det nyeste pop.
Sproget er forstærket,
mens vi andre bliver mærket.
Som en nørd, popdulle eller tard,
bliver vi forenet til en helt ny og anderledes art.

Meninger, fordomme og afkodninger,
trækker hånden op og strækker den forkerte finger.
Kigger ned på samvittigheden i hånden,
trækker vejret og ud blæser hele ånden.
Ånden som beskriver mit eget jeg,
uden at vise at jeg inderst inde er fej.
Skjuler min egen værdighed,
og føler mig tyk og fed.
For i denne verden er fordomme moderne,
piger med lange fleecetrøjer og det længste ærme.
I håbet om at skjule de ar,
som det største blodkar.
Finder kniven som den sidste udvej,
fordi et menneske endnu engang er blevet fej.
Vi glemme lige en ting,
at de ting vi gør kan blive til lange sting.

De gamle som bliver flyttet fra sted til sted,
for statens penge kan ikke følge med.
De yngre og offentlige ansatte der knokler for samfundet,
mens deres arbejde endnu engang 1 år mere er rundet.
De mennesker som passer og opdrager vores børn,
som hver i sær tager sin egen tørn.
Forældre der vil være en god rollemodel,
for deres unger så de ikke ender på det nærmeste bordel.
Soldater der kæmper for de danske rød hvide farver,
i frygten for blodet skal lande på deres kraver.
De unge som er den nye generation,
skaber sig selv i et forbillede af et ikon.

Vi lever livet på en hård fin grænse,
og finder vores helt egen balance.
Vi snakker på vores egne måder,
som nogle gange virker som svære gåder.
Mennesker med anden kultur,
spærres inde bag en usynlig mur.
Vi kigger med et uacceptabelt blik,
lader usynligheds kniven give ryggen et stik.
Vi forandrer os sammen med denne kultur,
og vi føler os ikke længere indespærret i et bur.
Vi udnytter ytringsfriheden mere og mere,
lige fra de små ting til Mohammed tegningerne samt flere.
Vi bliver mennesker med en anden lyd end dansk,
lige fra jysk, fynsk, bornholmsk til sjællandsk.
Det virker som et uoverskueligt rod,
men vi bliver det nye moderne gennembrud.

Robert Mørk2011-01-02 10:13:30

Hej Emmaa

Velkommen til. Du skriver godt og har meget på hjertet.

Når det hele skal rime, får man ofte omvendte ordstillinger og pudsige utiltænkte billeder med i digtet.
At skrive med rim, er på en måde at begrænse sin fantasi med faste regler. Men på din profilside kan jeg se at du også sagtens kan skrive uden de regler, så jeg glæder mig til at læse mere.

k.h. Robert

Emmaa2011-01-02 11:05:25

Hej Robert
Tak for dine fine ord (:
Jeg kan godt se hvad du mener, når du fremhæver begrænsningerne og rimene. Jeg vil også prøve at kaste mig ud i at skrive tekster uden rim.

Mvh. Emma

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk