 |  | sådanne klinker |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg plukker en dråbe ud af dit grønne øjne og lader den falde mod klinkegulvet Du hader mit nærvær og vrider mine arme om på min nøgne ryg Placerer dit bryst tæt mod mig trækker vejret mod min nakke Jeg lytter til hver en inhalering hver en udpustning og jeg kan lugte at du tænder en smøg midt i dette næsten dødstille klinisk rene kaos Langsomt falder vi ned mod gulvet som føles iskoldt imod min hud Jeg gyser og holder vejret mens du vridere hårdere til jeg lukker øjnene og ser hvordan træerne bøjede sig for dig da vi gik igennem skoven for at komme til vores Nirvana Det sted vi aldrig kunne finde Vi bliver her ja lad os blive her selvom varmen aldrig vil komme herind Så maler jeg skyen der maser sig igennem dine læbers mellemrum Jeg maler den mørkeblå på væggene og ser hvordan dine læber tager samme farve Jeg når at lave et lille støn i dit øre der får dig til at tænke på hvor falsk jeg nu er Inden du rejser dig og smider mig fra dig Efterlader mig her til evig tid | ||||||||||||||
 | Anglicismo | 2012-06-15 22:14:17 |
Dit flow er ikke så naturligt i digtet her, som jeg læser det. Desværre. Det kan du arbejde med.
Elsker dog den syrealistiske streg du buer og bøjer igennem digtet. Det virker rigtig godt!
Emnemæssigt dog lidt snævert. - Skal nok ses i meget kontrastfyldte tekster, for at stå stærkere i en samling eller oplæsning. Men fedt skrevet.
Tusind tak for læsningen!
De Bedste Hilsner
M
Elsker dog den syrealistiske streg du buer og bøjer igennem digtet. Det virker rigtig godt!
Emnemæssigt dog lidt snævert. - Skal nok ses i meget kontrastfyldte tekster, for at stå stærkere i en samling eller oplæsning. Men fedt skrevet.
Tusind tak for læsningen!
De Bedste Hilsner
M
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
