 |  | Flasken var min ven |
 |
|
|||||||||||||
|
Du, lille gyldne ven som altid står parat lukket inde i dit glasklare fængsel du står tavs og spørgende, lokkende du er som lampens ånd gavmild og vis du ved hvordan du kan vende godt til ondt og ondt til godt din sjæl har du solgt men din ånd er intakt du kan vende glæde til sorg men du kan også bringe fred du er mig en gåde jeg kan sove i dit lys jeg kan stråle af fryd og alligevel er du den der vil styre mig i forlis du kender din magt som en konge fører du dig frem med lokkende toner med løfter af format sørgelig er du, hvis ånd er så stor at du ikke har fattet at man ikke kan stole på dit ord. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
