 |  | Fælles ensomhed |
 |
|
|||||||||||||
|
Tæppet trækkes fra og en nye forestilling begynder, det eneste på scenen er bare en enkelt synder, lyset er tændt men det er stadig svært at se, lange rækker af stole, der bliver ve' og ve', imod hans vilje er masken desværre allerede faldet, afslører et arret ansigt og et hoved der er skaldet, han har mistet den magi folk ønsker han skaber, derfor er han faldet på knæ i det tomme teater. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-08-06 17:46:36 |
Veldoseret dramatik; man er med heeele vejen; og SÅ viser det sig, der intet publikum er!
Er det mon én (fhv.) skuespiller, som har fået sceneskræk - eller blot mistet sin popularitet? Eller f.eks. en sanitetsarbejder, som nærer - evt. nærede - hemmelige amibitioner i underholdningsbranchen?
I al fald særdeles vel begået!
venligst ...
Er det mon én (fhv.) skuespiller, som har fået sceneskræk - eller blot mistet sin popularitet? Eller f.eks. en sanitetsarbejder, som nærer - evt. nærede - hemmelige amibitioner i underholdningsbranchen?
I al fald særdeles vel begået!
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
