 |  | 14/1/13 |
 |
|
|||||||||||||
|
Vi taber håndklædet på gulvet råber hov og bliver sprunget på som en hund helt klar til at få befrugtet sine æg Vi rider i lange bølger også kaldet internetsekvenser hvor vi fortæller alle om vores lortedag med alt for etableret velbehag Vi blogger løst om tøj og ketchup med en krydret røget duft men heller ikke på internettet virker det til vi kan få luft Vi rimer hjerte på smerte og river følelserne af os selv mens vi bruger tiden på at elske dem vi ved vi aldrig nogensinde får V hopper rundt i diamanter og beder vores fædre om nye støvler mens naboens datter bliver kneppet bagfra af moderens nye kæreste Vi råber højt hallo se mig mens skjulte gemmer sig for ikke at vise følelser og fremstå som den dumme i flokken Vi kysser med dem vi glemmer navnene på og lader dem stikke hånden dybt ned i vores bluser Vi slikker på muskuløse brystkasser vokset store af steroider og vi tager en tur på løbebåndet hver dag men får ikke en eneste dråbe sved på kroppen Vi går forbi dem der råber hjælp og træder dem gerne en gang på ryggen hvis de kommer for tæt på og vores barrikade bliver skubbet til Vi maler neglene røde og træder fødderne blodige i stilletter mens en anden træder dem blodige i sten og glasskår Vi pynter os selv med depressioner og lader aldrig nogle som helst komme helt tæt på for hvad så? Vi nikker genkendende til dette og tænker ''ja folk er sgu idioter'' men ingen af os er en skid bedre selv http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2013/01/14113.html | ||||||||||||||
 | Freja Ordell | 2013-01-14 19:56:44 |
MEGET tankevækkende digt, der tvinger læseren til at tage et ekstra kig i spejlet. Man er, hvad man gør.
Tak for læsningen (:
-Freja
Tak for læsningen (:
-Freja
| chilsen | 2013-01-19 15:52:59 |
tusind tak Freja :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
