 |  | Kærlighed og dets farvel til barnet |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg elsker kærligheden, som sig deler i kys og seng og brød Den kærlighed som evigt kan vare, eller som flygtigt kommer og går Kærlighed som vil sætte dig fri for at skulle genelske Guddommeliggjort kærlighed som nærmer sig Guddommeliggjort kærlighed som fjerner sig Mine øjne skal ej mere fortrylles af dine, min smerte skal ej forsødes ved din side. Hvor end jeg går, vil jeg dit blik føre med mig og hvor du går, vil du min sorg føre med dig Jeg blev din, du min. Hvad mere? Tilsammen vi udgjorde en kro på vejen, hvor kærligheden kom forbi. Jeg blev din, du min. Du skal tilhøre den som tilhører dig, den som høster, hvad jeg har sået i din have. Jeg går min vej, jeg er sørgmodig, men det er jeg altid. Jeg kommer fra dine arme og ved ikke hvor jeg skal hen. Fra dit hjerte vinker et barn farvel til mig. Og jeg siger barnet farvel | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-07-11 16:55:13 |
JEG læser dette som et af dine sædvanlige, meeeget voksne 'elskovskvad' ... forstår IKKE barnets rolle?
venligst ...
venligst ...
| Wiblemo | 2011-07-11 18:08:23 |
Jeg var ung og naiv, vi var unge begge to, vi mødte kærligheden, det virkede ikke, jeg blev voksen, måtte videre men var blevet meget klogere....
Kort men godt, både min forklaring og mit flygtige møde med Amor's drilske indblanding....:-)
Kort men godt, både min forklaring og mit flygtige møde med Amor's drilske indblanding....:-)
| haleløs | 2011-07-11 19:20:38 |
ååååeh; på den måde ... SÅ gi'r det heeele jo fuldstændig mening! JEG 'hang fast' i din 'genre' ;)
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
