 |  | Hængende i ingentingen |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg elsker tanken, om at du kan bærer mig at du er, min endelige beskytter Jeg elsker tanken om, at du omfavner mig men hvad nu hvis, jeg går i stykker. Jeg hader tanken om, at du svigter mit sind at jeg bliver en skildpadde der ligger på ryggen Hvis jeg igen falder ned i det enorme spind. og jeg forsvinder med din langsomme trykken. Jeg læner mig baglængst op af dit hegn på vippen ser jeg på uret. viserne rykker med seje tegn Af fortiden er jeg beluret. Jeg er porcelænet i luften der venter på skæbnecns afgørelseproces i rækken måske er du et af de få elementer i mit liv som når gennem sprækken. Må jeg, denne gang få lov, at lande blødt og få dig i mit liv uden jeg vælter så jeg igen kan sove, roligt og trygt og mine angst og usikkerhed smelter. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-08-29 10:26:07 |
En spirende forelskelse ... eller religiøs filosoferen (du er, min endelige beskytter) ???
Superbt, originalt udtryk: 'ingentingen'
venligst ...
Go'e metaforer 'en skildpadde der ligger på ryggen' og 'porcelænet i luften der venter'
Superbt, originalt udtryk: 'ingentingen'
venligst ...
Go'e metaforer 'en skildpadde der ligger på ryggen' og 'porcelænet i luften der venter'
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
