 |  | Alene, blandt tusinde stjerner |
 |
|
|||||||||||||
|
Blandt tusmørketidens skumring, der danser vi på mit hjertes enge. Over os titter de klare stjerner frem, oppe på den længe ventet nattehimmel. Stjernerne, minder mig altid om, at vi altid er adskilt. Du vandrer ad Mælkevejen langt væk, efterlader en velkendt sang, der ikke vil dø, alene, blandt tusinde stjerner. Goy Wiblemo © 2026 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
