 |  | Selvbiografisk øvestykke |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg forsøger mig her med en tekst fra 2009. Et lille tilbageblik. Tanker ved nymåne Det kan være svært nu - i al det hvide - at genkalde varmen i kanoen på søen neden for Sophienholm, Eigtveds sommerresidens, kun et godt stenkast fra gehejmerådens. Lidt pudsigt, at drengenes oldemor for snart hundrede år siden tjente i huset som var ejet af familien Aller. Niels Bjerres små og meget store lærreder med deres vestjyske missionske stemning kastede et sælsomt lys ud i tiden. Styrket af en god frokost og en kop af husets kaffe padlede vi over radiobugten hen til bådebyggeren. Bare for at hilse på. Skrofle, Freddys søn, prøvede at sælge mig en for dyr paddel. Med kurs mod fæstningskanalen undgik vi behændigt at sejle os fast i sivene og nød den lette medvind til slusen i Mølledammen. Sommeren gav så meget. Den gav lys og fred til lidt maleri. Morfars langvarige sygeleje gav ingen forhåbninger. For ham, Bente og drengene. Han blev meget bevæget når de var med på besøg på sygehus og plejehjem. Det var også godt, at Katinka nåede at holde ham i hånd før han tog afsked med sin rige tilværelse, som har givet os så meget. Salmerne vi sang i Melby Kirke er smukke; Grundtvigs ”Nu falmer skoven trindt om land” hjalp os alle på vej. De taknemmelige pelargonier som blomstrede her i november for tre uger siden er blevet nippet og bragt i ly for frosten. Nu er der sat fyrregrene i kasserne. Lyskæden med de sædvanligt let dæmpede pærer er bragt på rette plads. Mejsernes trængsel i redekasserne kunne nok varsle rigtig vinterkulde. De indkøbte hyacinter er sat i pæne potter. Glæder mig til at følge løgenes hæmningsløse vækst. Måske vil deres kalden på lys og varme give solen kræfter til at opløse lidt af de tætte skyer, som slører vores udblik. Nordamerikanske indianere anså den vilde blå hyacint for meget værdifuld. Den vilde hyacint har 20-25 cm lange græslignende blade. Og blomsterne, som kommer tidligt i maj, fortælles det, er af en strålende blå farve. Den vilde hyacint var en vigtig fødekilde for den oprindelige befolkning i mange dele af USA. Man kogte løgene ved at grave et hul i jorden, beklæde sider og bund med flade klippestykker og tænde ild. Løgene smager lidt som vanille eller brun farin. Velegnede til at søde andre fødevarer med. Planten indeholder inulin (ja, det hedder det), et komplekst sukker. Indianerne spiste den regelmæssigt for at regulere blodsukkerbalancen. Ermelundens musvåge, som dagligt afsøger reviret helt ned til engene ved søen en kilometer herfra, spejder efter sin føde. I dag er vejret perfekt til at bygge snelygter. Kan være at drengene ikke gider. Så må jeg selv. Naboerne holder af dem. Fiskehejren slår lige et slag forbi inden fyraften; der er kun hullet ovre bag vandtårnet, der er isfrit lidt endnu. Solsorten har igen i dag brokket sig. Skaderne og kragerne stjæler som ravne. Men et ekstra æble kan gemmes under roserne. Vanillekransehullerne står for tur. Det første hold nåede ikke at sprødes - men dejen til tre plader er gjort klar til ovnen. Jeg savner en dirkefri kagedåse. Jeg mødte Læserinden i bussen en efterårsdag i 2008. Hun virkede ejendommelig med sin iøjnefaldende blå hat. Hele hendes fremtoning var spændende. Jeg forsøgte at indprente hendes ansigtstræk, holdning og påklædning. Bogens forside kunne jeg ikke se, så jeg måtte tage fantasien til hjælp. Først om aftenen havde jeg tid til at finde skitseblokken frem og tegne hvad jeg kunne huske. Året efter forsøgte jeg på ny. I juli tog jeg mig sammen og fandt vandfarverne og penslerne frem. Jeg måtte arbejde med hende et par timer hver dag i en uge. Der er fortsat et par ting der skal rettes. Men jeg har brug for se hende i ramme i en periode, før jeg går videre. Nu hænger hun så til offentlig besigtigelse i kulturhuset i Borup. Hver morgen, når jeg får min kaffe, før jeg kalder på drengene, skal jeg lige planlægge lidt. Men avisen først. Som regel veksler jeg ord med avisbudet klokken 6.47. og så kaffen. De sædvanlige beretninger om død og ulykke i Afghanistan eller Palæstina eller Korea. De sædvanlige meddelelser om statsministerens seneste kvajepolitik. Han holder næppe længe og er formentlig uden nævneværdig indflydelse. Nu vil jeg så læse lidt om Thyco Brahe. At elske, hedder den vist, romanen. Kommentarer modtages med tak VH. Nhuth | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-05-12 15:57:08 |
hyggeligt, kærligt, velskrevet portræt af en observant kunstners og naturelskers hverdag! venligst ...
| Ester Jensen | 2012-05-16 09:51:59 |
Dejlige observationer, der for mig er lette at relatere til (i hvert fald nogen af dem), og du beskriver flot dine tanker, så der kommer "kød" på dem, og det bliver spændende og behageligt at læse.
| nhuth | 2012-05-16 10:41:56 |
Mange tak for din læsning og kommentar. Min lille tekst er bare "nedslag" i stumper af min virkelighed. (Mine børns oldemor var i sine unge dage "barneplejerske" på Sophienholm).
Snart skal kanoen i vandet igen.
Vh. Nhuth
Snart skal kanoen i vandet igen.
Vh. Nhuth
| Anne. | 2012-07-20 22:50:52 |
En historie, der fangede mig på grund af den måde du beskriver naturens skønhed på, det kunne jeg enormt godt lide, og jeg holdt tungen lige i munden for at få det hele med!
Dit sprog er afslappende, og jeg føler mig godt tilpas, næsten som var det mig i kano!:D
Tak for den dejlige læseroplevelse!
Mvh. Anne
Dit sprog er afslappende, og jeg føler mig godt tilpas, næsten som var det mig i kano!:D
Tak for den dejlige læseroplevelse!
Mvh. Anne
| nhuth | 2012-07-21 08:28:35 |
Kære Anne. Tusind tak for din kommentar. Større ros kan jeg ikke få.
Vh.Nhuth. God tur!
Vh.Nhuth. God tur!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Vh. Nhuth