 |  | De mange, mange mennesker |
 |
|
|||||||||||||
|
Der er så mange, mange mennesker, og jeg er ikke en af dem, der klapper i hænderne når flyet lander. Jeg flyver slet ikke. Jeg cykler i regnvejr og kigger efter bussen, jeg har nedbidte negle og ingen sans for mode, men jeg klarer mig. De andre går ligeud imens jeg tvivlsomt drejer til højre uden at vide hvorfor. Og jeg nyser og hoster uden at være allergiker, bare for at være med på bølgen, og for en gang skyld bare for at være en del af noget. Men det eneste jeg virkelig vil er jo egentlig bare at klappe i et fly med solbrune kinder og for meget håndbagage. Så jeg har spærret pladsen ved min side i tilfælde af, at du skulle være med samme afgang blandt de mange, mange mennesker. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-05-20 21:06:15 |
spændende historie; det' jo en heeeel roman. Om (en lille smule) socialfobi? venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mvh Nanna