 |  | Forelskelsens efterår |
 |
|
|||||||||||||
|
Henrykte følelser, efteråret danser i vinden, afklæder sig sine fløjlsbløde kjoler af passion og begær som illumineres på skumringens sarte bomuldsskyer. Som en syngende havfrue, i det blikstille middelhav, som længselsfuldt velkommer september lyset i sine glitrende øjne. Indian sommerdage kommer og går, nætterne kærtegner hendes kølige indigo blå sjæl, langt ind i november, imens hendes sødme aftager. Oktober ku ej blive for evigt, tømt stirrer hun gennem iskold regn, kærtegnende hvisken stopper brat, når efteråret mister sin omfavnelse, af kærlighedens årstid. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
