 |  | Elskværdigt, men grumt |
 |
|
|||||||||||||
|
Bevæger os på hviskende fødder Ingen må høre hvorhen vi går Der er kun én vej frem Tilbage - ingenting Vi hvæsser klør uden lyd Kradser og river Men det er der ingen der ser For vi skriger i det skjulte Tæller sengene med sårede Én, to, tre, fire, fem Og videre derud af Hvem, hvem, hvorfor? Træder lidt ved siden af Falder, tipper”¦ standser! Må ikke røre stregerne Det gør ondt, siger empatien Taler med armene For sammen er vi forstummede Ordene flyver, men i den gale retning Indad og nedad Trodsigt river vi lidt mere Elskværdigt, men grumt Aner ikke hvordan Legede da det begyndte Men alvoren greb os Da vi så hvad det var, Der kunne ske Når man passede allermest på Nu må de passe på os For vores hviskende skridt Høres kun af dem der ved | ||||||||||||||
 | chilsen | 2011-08-24 19:43:34 |
flotte billeder du skaber! Flot digt!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
