 |  | Forventninger |
 |
|
|||||||||||||
|
Forventninger - du kender følelsen af et pres lagt på dine skuldre. Du har ikke selv lagt det der, mennesker har. Mennesker, der ikke ved hvem du virkelig er og ikke kunne gøre det, du gør. Derfor forventer de det af dig, de kræver det. Hvis du ikke tilfredsstiller, vil folk kritisere dig for det. Sådan er det bare. Men du kan gøre det, det er din tur nu. Din tur til at begejstre og vise hvad du er gjort af. Vis dem alle at de ikke kan bryde dig ned. Du er for stærk. Vis dem hvem du virkelig er”¦ | ||||||||||||||
 | kundennehelene | 2012-04-10 09:16:29 |
Hej forfatterspire :-)
Jeg snublede vist lige over dit digt. Det får mig til at tænke på mig selv, da jeg udemærket godt kender presset. Det er utrolig flot skrevet, bliv ved på denne måde. :o) Jeg vil meget gerne læse flere tekster af dig.
K.H.
Helene
Jeg snublede vist lige over dit digt. Det får mig til at tænke på mig selv, da jeg udemærket godt kender presset. Det er utrolig flot skrevet, bliv ved på denne måde. :o) Jeg vil meget gerne læse flere tekster af dig.
K.H.
Helene
| ChrisD | 2012-04-10 09:16:42 |
Der er en fin beskrivelse her af det som i dag gør mange, især unge mennesker, ulykkelige. Forventningerne - ikke nødvendigvis de forventninger som andre taler om at de har til mig, men ofte de forventninger som jeg har til at andre forventer så meget af mig?
De kan være hårdt at leve op til andres forventninger. Men det er sejt at nå til vers to, til at vise styrke, den styrke der kommer indefra.
Bare det nu ikke bliver mine egne forventninger som driver mig endnu længere ud? Kræver endnu bedre præstationer for reelt at kunne leve op til de andres forventninger om at være stærk (’begejstre’)?
Kunne man udskifte ’forventninger’ med ’accept’?
Måske skulle man acceptere andres forventninger mindre, og acceptere sig selv mere? :o)
Et godt tema som dette digt åbner op for!
Chris
De kan være hårdt at leve op til andres forventninger. Men det er sejt at nå til vers to, til at vise styrke, den styrke der kommer indefra.
Bare det nu ikke bliver mine egne forventninger som driver mig endnu længere ud? Kræver endnu bedre præstationer for reelt at kunne leve op til de andres forventninger om at være stærk (’begejstre’)?
Kunne man udskifte ’forventninger’ med ’accept’?
Måske skulle man acceptere andres forventninger mindre, og acceptere sig selv mere? :o)
Et godt tema som dette digt åbner op for!
Chris
| Lau G.N. | 2012-04-26 09:29:26 |
her beskriver du flot og levende en af grundene til min manio-depresivitet, og hvis du er faldet over mine tekster ved du at jeg skriver meget som digter jeg'et Natteravnen, som netop et en manifestation af den mørkeside af mig, som er udstødt fordi den gør hvad den vil, og ikke vil bøje sig for andres ideer om rigtigt og forkert.
du skriver godt Ester og holder din læser fast og at du giver stof med til eftertanke er en del af digtekunsten. flot
Hilsen en Natteravn C):)
du skriver godt Ester og holder din læser fast og at du giver stof med til eftertanke er en del af digtekunsten. flot
Hilsen en Natteravn C):)
| Nadia K | 2012-05-11 23:21:42 |
Elsker det her digt, SÅ relaterbart!
Synes det rummer en ærlighed og direkte tiltale, som jeg synes vældig godt om. Bliv endelig ved med at skrive sådan, det er jo virkelig godt. :)
Synes det rummer en ærlighed og direkte tiltale, som jeg synes vældig godt om. Bliv endelig ved med at skrive sådan, det er jo virkelig godt. :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
