 |  | Stig |
 |
|
|||||||||||||
|
Lorteregnvejr! Hvorfor filen skulle min hyggelige eftermiddag slutte på denne måde; pjaskvåd midt i en kilometerlang kø i Netto. Jeg kigger op på skiltet: ”Er der flere end seks i kø”¦” Bvadr! Ved samtlige kasser sidder der febrilske ”bibbere” under 18 år og kører den ene vare efter den anden gennem scanneren. Jeg står og damper, fuldstændig som hende foran og ham bagved mig. Det syder og bobler inde i mit hoved. Jeg stamper med foden på gulvet. Min nye jakke var den eneste der lå på gulvet i den beskidte skolegang. Med hele klassens spændte, drillende blikke i nakken, samlede jeg jakken op. Stig udstødte et hånligt fnys og vendte sig om for at gå ind i klasselokalet. Resten af klassen fulgte fnisende efter ham. Ovenpå mit hoved begynder mit, ellers omhyggeligt glattede, hår at krølle som små lucernespirer. Før jeg forlader denne biks, ved jeg bare at jeg ligner en fiasko, med lyse krøller i et virvar placeret oven på knolden. Mit blik glider ned i kurven. Den lyser langt væk at panikindkøb, absolut intet af det har jeg brug for. Jeg scanner hurtigt ”naboens” kurv, sammenhængen i indkøbene er indlysende; en familie skulle forsynes med dagligvarer til middagsmad og madpakker. Uff! ...mit nyklippede hår, 600kr var mange penge for min mor, blev ikke kommenteret - udover Stig der med et skævt smil sagde:"Hej Gryde" 30 år og single. Det strammer i min hals, jeg løsner lidt på mit tørklæde med det resultat at jeg nu kan lugte den fugtige regn blandes med dampende fra min krop. Mine kinder blusser og jeg mærker jeg bliver tyk bag øjnene. Nej tag dig nu sammen! ”Hav en fortsat god dag”. Stemmen lyder frisk og da jeg kikker ind i den unge piges øjne må jeg overgive mig et kort øjeblik, indtil jeg stikker min fugtige hånd ned i mit våde net hvor min dyre læder pung har antaget konsistens som et dødt dyr. Jo det havde været en rigtig god dag. En dejlig, lidt for dyr, shopping tur med min veninde fra kontoret blev afsluttet med en dobbelt cafe latte på en virkelig hyggelig cafe. Mens vi sad der og sladrede godmodigt om kollegaer, så jeg HAM og blev med et hvirvlet 15 år tilbage. Flotte Stig, alle pigerne havde været vilde med ham inklusive undertegnede. Mig så han aldrig hen imod eller jo det gjorde han jo. Hans blik var hånligt og gennemborende og hans høje latter som centrum i skolegården opfattede jeg som hån”¦ ”Bente, er det virkelig dig?” Stig havde stået foran vores bord, bukkede over mod mig med et smil og en fremstrakt hånd. Min veninde nikkede over mod mig med et anerkendende smil, jeg svarede blegt tilbage. ”Øh, jaaa” Mumlede jeg og rejste mig op for at hilse. Stolen larmede og det ene ben sad fast i en ujævnhed på klinkerne, Jeg gav den et ekstra skub og stolen vippede faretruende før den besluttede sig til at blive stående på sine fire ben. Min veninde rejste sig også op, hilste på Stig med et stort smil mens hun sagde: ”Nå men vi var vel også ved at være færdige, ikke Bente - vi ses jo bare i morgen”. Hun nikkede til os begge, og væk var hun. ”Nå, men øh - hyggeligt at se dig” fik jeg fremstammet mens jeg samlede mine poser sammen. Mit net, der lige netop i dag gjorde det ud for en taske ser håbløst fjollet ud. Havde jeg dog bare taget min nye smarte skuldertaske med. Jeg skyndte mig over mod døren, lige ud i regnen. Bag mig forsvandt lyden af Stigs stemme: ”Hvor er det dejligt at se dig, jeg har tænkt på dig..” | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-12-20 09:04:59 |
velfortalt, realistisk 'single'-hverdagstrummerum med rigtig go' miljø-beskrivelse plus 'indre og ydre blik', udmundende i et gensyn med en plage-ånd fra skoletiden.
Gensynsglæden var åbenbart ikke ... gensidig?
venligst ...
Gensynsglæden var åbenbart ikke ... gensidig?
venligst ...
| stinesvei | 2013-12-20 13:03:05 |
Spændende. Jeg får lyst til at læse mere..
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
