 |  | Blod er bedre end vand del 03. |
 |
|
|||||||||||||
|
Dette er 3. del af novellen ”Blod er bedre end vand”, der er en moderne vampyrhistorie. Modtager gerne korrektioner af stavefejl og spørgsmål til udvikling af det videre handlingsforløb. På min blog kan man læse et indlæg om hvordan jeg kom på historien: http://helle-sweets.blogspot.dk/2012/10/blod-er-bedre-end-vand.htm l __________________________________________________________________ _______ Det var som om et elektrisk stød gik gennem hendes krop og slog luften ud af lungerne på hende. Hivende efter vejret faldt hun ned på knæ og mærkede en ubeskrivelig energistrøm fylde kroppen, der bare blev ved med at tage imod. Smagen af blod fyldte hendes mund, der ligesom kroppen, heller ikke kunne få nok. Hendes hjerte slog som aldrig før og sendte adrenalin rundt, hendes sanser var skarpe som knive og i et kort øjeblik, der alligevel føltes som minutter, var det som om hun kunne se sig selv sidde dér på gulvet med sin blodige finger i munden. Et splitsekund efter havde hun tunnelsyn og endnu et sekund efter var hendes syn normalt igen sammen med hendes hjerterytme og hendes sanser. Hun rejste sig fra gulvet og kort efter kom Rune tilbage med et plaster, til såret der næsten ikke blødte mere. Derefter vendte hun tilbage til at skære salat og Rune overtog pasningen af steaksne igen. Sanseindtrykkene var ikke helt så kraftige mere, hovedpinen og trætheden var væk, hendes sult havde forunderligt nok lagt sig og tanken om rå steaks var heller ikke længere så indbydende som få minutter før. Efter de havde spist valgte hun at blive, til både Runes og især Signes begejstring. Ikke at deres reaktion kom bag på hende. Hver gang hun og Rune skulle passe Signe satte de sig om aftenen i stuen og så film alle tre indtil Signe faldt i søvn. Så bar Rune Signe ind i seng og rykkede bagefter ind på sit værelse sammen med Inez. Det var blevet en fast vane, som de alle tre holdte af og var grunden til at de i tavshed jublede når de fik muligheden for at gøre det. Næste morgen sov de længe og klokken blev næsten middag før hun og Rune stod op. Signe var stået op mange timer før for at se tegnefilm og sad stadig i pyjamas foran Tv’et med en tom skål foran sig. Det lyse køkken var stadig for lyst til at Inez brød sig om at være der, så Rune hentede morgenmad til hende. Havregryn. Hun tog smilende imod skålen, men havde ikke et fjerneste lyst til at indtage indholdet. Hun kunne lugte mælken og sammen med det visuelle, fik det hendes mave til at vende sig. Hun spiste uden at mæle et ord og håbede væmmelsen ikke var for tydelig. Det undrede hende; hun havde aldrig før haft problemer med havregryn, men nu var tanken alene nok til at hun ville betale for at slippe. Hun mærkede Runes øjne på sig. ”Er du okay? Du er helt bleg,” han lagde en hånd på hendes pande. ”Du har ikke feber.” ”Jeg er altid bleg. Jeg har det fint,” mumlede Inez med let irritation, selvom det var det modsatte, der var tilfældet. Det havde været en dum idé at spise den skål havregryn. Hendes mavesæk forsøgte stædigt at støde indholdet fra sig og Inez kæmpede ligeså stædigt for at holde det på plads. Til sidst rejste hun sig med påskuddet, at skulle på toilet, løb ud på badeværelset og gav efter for maven, der taknemmeligt lod sig tømme. Hun så sig i spejlet og konstaterede Rune havde ret. Hun var ualmindelig bleg, selv for hende der ellers var bleg året rundt, fordi hun blev solskoldet af næsten ingenting. Hendes familie gav hendes røde hår skylden og smådrillede hende med, at hun ikke kunne tage på ferie solrige steder, men Inez var ligeglad. Hun kunne godt lide sin blege kulør og var mere irriteret over sit orangerøde hår, som hun derfor havde farvet helt rødt. Men nu var hun endnu blegere, hvilket fik hende til at se ud som et omvandrende lig. Hele dagen igennem blev det ved med at være sådan. Hun var bleg og kunne ikke holde noget af det, hun spiste i sig, hverken frugt eller almindelige rugbrødsmadder. Hun blev mere og mere sulten, men havde ikke lyst til noget af det de havde købt ind til dagene og en voksende træthed var ved at tage overhånd selvom hun samtidig var rastløs som en løve i et bur. Hun faldt i søvn talrige gange og så snart hun var vågen kunne hun ikke side stille. Det var først efter aftensmaden hun blev nogenlunde stabiliseret igen. Hun havde ikke spist ret meget, kun et par frikadeller og en kartoffel, men overraskende nok, havde hendes mave intet problem med det. __________________________________________________________________ _______ Novellen starter her: Blod er bedre end vand del 01. Forrige afsnit: Blod er bedre end vand del 02. Næste afsnit: Blod er bedre end vand del 04. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-09-03 17:10:32 |
uuuuhA for en blodhungrende vampyr under udvikling!
Teksten er særdeles levende ( SIGNE:'at se tegnefilm og sad stadig i pyjamas foran Tv’et med en tom skål foran sig.') og yderst velskrevet; dog måske nok med lidt for mange talemåder, bla. :' hun samtidig var rastløs som en løve i et bur.'. Sammenligningen er - synes jeg - overflødig!
venligst ...
PS ' ... skære salat og Rune overtog pasningen ...'
'... Hun spiste uden at mægle et ord ...' = mÆLe (at mægler gør man 'mellem parterne')
'Hendes hjerte slog som aldrig før og sendte adrenalin rundt, ...' fik mig til at google at '... binyremarven frisætter hormonerne adrenalin og noradrenalin.'
Teksten er særdeles levende ( SIGNE:'at se tegnefilm og sad stadig i pyjamas foran Tv’et med en tom skål foran sig.') og yderst velskrevet; dog måske nok med lidt for mange talemåder, bla. :' hun samtidig var rastløs som en løve i et bur.'. Sammenligningen er - synes jeg - overflødig!
venligst ...
PS ' ... skære salat og Rune overtog pasningen ...'
'... Hun spiste uden at mægle et ord ...' = mÆLe (at mægler gør man 'mellem parterne')
'Hendes hjerte slog som aldrig før og sendte adrenalin rundt, ...' fik mig til at google at '... binyremarven frisætter hormonerne adrenalin og noradrenalin.'
| haleløs | 2012-09-03 18:41:37 |
hej; nej, jeg undrede mig blot over en af dine formuleringer: '... Hendes hjerte slog som aldrig før og sendte adrenalin rundt, ...' og måtte så google, at: '... psykiske belastninger og udfordringer, så udskilles adrenalinen automatisk, ... blodet pumpes hurtigt rundt i musklerne og op i hjernen - blodtrykket stiger. ...' - MEN ... det ER da vel blodet, som sender adrenalinet rundt i kroppen ???
- Det var såmænd bare dét!
venligst ...
- Det var såmænd bare dét!
venligst ...
| Dragonfly | 2012-09-03 19:53:42 |
okay :)
| MarieBachmann | 2014-03-16 21:26:37 |
Kan ikke lade være med at tænke på, om Inez har en idé om, at hun er vampyr - men det opdager jeg måske i næste afsnit
Du skriver virkelig levende - det kan jeg godt lide :-)
Du skriver virkelig levende - det kan jeg godt lide :-)
| Dragonfly | 2014-03-16 21:53:24 |
mange tak igen :)
| Mette Sejrbo | 2014-04-08 08:52:00 |
Spændende!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Slåfejlene er rettet og ser på det med talemåder senere
det sidste med at du googlede, forstår jeg dog ikke helt... er det rettelse eller bare praktisk info? :)