 |  | Atrofi |
 |
|
|||||||||||||
|
og dog så tom _EKSISTENTIALISME_ så alene _POSTMODERNISME_ knust _INDUSTRIALISME_ så desperat _MATERIALISME_ plyndret _IMPERIALISME_ ligeglad _PURITANISME_ så forsonet _LIBERALISME_ forsaget _KAPITALISME_ dog forvildet _DEMOKRATISME_ forrådt _ROMANTISME_ fortvivlet forvirret _STÆRK_ _SVAG_ stadig _AFMÆGTIG_ dog så almægtig | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-28 10:35:58 |
googlede 'atrofi' = 'afmagring'. Super sammenstilling af modsatrettede udtryk; som jo nærmest kompletterer hinanden. Læser 'budskabet' som 'en følelsesrække, man gennemlever, mens kroppen forfalder så at sige om ørerne på een'. ?
venligst ...
venligst ...
| falke | 2011-07-02 20:44:20 |
Atrofi kan selvfølgelig udlægges mangetydigt, konkret som fysisk (muskel)svind, afmagring, forvitrelse, men tillige svind (og ophør) af lys, varme, genkendelse/menneskelighed. Teksten er en postmoderne øvelse i eksistentielle paradokser, social og menneskelig fremmedhed. Bundfølelsen er 'ressentiment' (jf Kierkegaards udlægning)
| haleløs | 2011-07-23 12:09:19 |
læææste et par gange igen - med STOR fornøjelse, faktisk! 'Ressentiment'? har så IKKE læst Kierkegaard; men nøjedes med at google ... den dér ubevidste, forvirrede følelse af manglende forståelse blandet med et uimodståeligt behov for anerkendelse? Som jo er skyld i alverdens ulykker - fra trafikkaos til masseudslettelse. Som læser af adskillige 'true crime' beretninger ser jeg nu digtet hér som en slags umiddelbart let forståelig sammenfattende 'udlægning af motiv'!
venligst ...
venligst ...
| falke | 2011-07-23 18:42:10 |
fascinerende udlægning; true crime måske, en forbrydelse i svøb, stadig i hovedet dog.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
