 |  | og du fik heller ingen blomster med |
 |
|
|||||||||||||
|
i uindviet jord En råkold, ensom eftermiddag Og her blev ikke sagt vidnesbyrd over en syttenårig selvmorder Her ligger du stadig umarkeret Jeg aner ikke hvor Men udenfor kirkegårdsmuren Og dine mange mostre onkler Søskende og deres børn Kun få meter væk under fine gravsten med navntræk i guldbogstaver De kendtes ikke ved dig Og ville helst glemme Alt om familieskabet Sytten i trediverne, ugift og ... måske gravid? | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2025-10-17 20:52:22 |
Det rammer lidt, som en knytnæve på en regnvåd mandag. Man vil så gerne se noget lyst, for noget positiv forløsning, for inderst inde ser vi, at der ligger et liv, mange skæbner, gemt i ordene... en verden vi forsøger at vende det blinde øje til.
Et dejligt gensyn.
Hej Haleløs
Mvh NatteRavnen.
Et dejligt gensyn.
Hej Haleløs
Mvh NatteRavnen.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
