 |  | Storbypigens fortryllende færd |
 |
|
|||||||||||||
|
Storbypigen søger nye udfordringer trækker maven ind og kravler gennem nåleøjet I en bus med tonede ruder er den kolde luft fyldt med forventninger og håb En samling brogede piger med intentionen om sammenhold i Jyllands uforudsigelige verden Interessen viser sit forlegne ansigt over trætoppene Med et åbent sind og et par gummistøvler under armen Starter eventyret om den fascinerende bonde. Jeg er klar - overrask mig”¦ | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-07-03 14:58:16 |
aaaj, poet; røjserne skal s'gu' da ikk' sidde 'under armen' - så rigtigt PÅ med dem ;) venligst ...
| Frk. Jeff | 2012-07-03 16:40:43 |
Røjserne var medbragt ved et evt. nødstilfælde ;)
| Glenstrup | 2012-07-06 06:11:22 |
Hej
Faldt tilfældigt herind og blev fastholdt. En herlig ligefrem ironi fornemmer jeg her. Digtet starter på afstand med "Storbypigen", først til sidst står digterjeget eksplicit frem :"Jeg er klar". Titlen har erklæret eventyr, og turen gennem nåleøjet er jo velkendt som en umulighed. Men digtet kom igennem og ind i en verden med tonede ruder og kold, jomfruelig luft, en uforudsigelig verden uden realiteter, men med forventninger, håb, intentioner. Ved synet af trætoppene bliver interessen forlegen. Det åbne sind tager de jordnære gummistøvler under armen. Drømmen om den fascinerende (et udtryk for dronninger) bonde er klar til at starte. Jeget er klar. Til hvad? De tre små prikker efter "overrask mig". Mon de støvler nogensinde når jorden? Storbypigen er fortryllet. Læseren med. Det var som når en sommerfugl fløj forbi, et poetisk øjeblik. Måske er ingenting ændret, måske var drømmene her en bagatel. Men kaosdynamikkens teorier har åbnet vores bevidsthed om, at en sommerfugls vingeslag kan vende op og ned på alting. Der er håb for poesien.
Faldt tilfældigt herind og blev fastholdt. En herlig ligefrem ironi fornemmer jeg her. Digtet starter på afstand med "Storbypigen", først til sidst står digterjeget eksplicit frem :"Jeg er klar". Titlen har erklæret eventyr, og turen gennem nåleøjet er jo velkendt som en umulighed. Men digtet kom igennem og ind i en verden med tonede ruder og kold, jomfruelig luft, en uforudsigelig verden uden realiteter, men med forventninger, håb, intentioner. Ved synet af trætoppene bliver interessen forlegen. Det åbne sind tager de jordnære gummistøvler under armen. Drømmen om den fascinerende (et udtryk for dronninger) bonde er klar til at starte. Jeget er klar. Til hvad? De tre små prikker efter "overrask mig". Mon de støvler nogensinde når jorden? Storbypigen er fortryllet. Læseren med. Det var som når en sommerfugl fløj forbi, et poetisk øjeblik. Måske er ingenting ændret, måske var drømmene her en bagatel. Men kaosdynamikkens teorier har åbnet vores bevidsthed om, at en sommerfugls vingeslag kan vende op og ned på alting. Der er håb for poesien.
| Frk. Jeff | 2012-07-10 01:57:29 |
Mange tak for den fine fortolkning og den gode respons!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
