 |  | Min engel - novelle |
 |
|
|||||||||||||
|
Så var tiden da.. Min første novelle herinde. :) Hvin, skrig og skrål. Verden er et kaos. Dagligdagen sættes på pause. Min ene fod er løftet, stivnet i et skridt. Jeg tør ikke se. Frygten for at vende mig om, bliver overtrumfet af trangen til at vide mere. Langsomt, vender jeg først blikket, derefter kroppen mod krydset bag mig. Luften er fyldt med rædsel. Panik. For bare lidt tid siden, havde jeg haft den bedste dag. Jeg havde kendt til følelsen af lykke. Den følelse er langt væk nu, og som stedfortræder har en altopslugende frygt taget bolig i mig. Højresvings bilisten står i en oprørsk samtale med en ung mand. Hans bil har taget skade, men ikke synderligt. Ikke i forhold til cyklisten. Med gru genkender jeg den røde cykel, med den flettede kurv foran. Hendes cykel. Min piges cykel. Nogle meter fra den ødelagte cykel, står en lille gruppe mennesker. En af dem sidder på hug. De står omkring noget. Eller rettere sagt nogen. En tåre springer frem, og triller ned ad min kind. Det kan ikke være sandt. I det fjerne kan man høre lyden af sirener. Nogen har tilkaldt en ambulance. Sansynligvis kvinden ved hendes side. Overalt i krydset er folk stoppet op. Stående med åben mund og stirrende øjne. Ikke en eneste der gør noget aktivt. Mit hjerte hamrer, da jeg løber over til hende. Luften føles hård og kold i lungerne, men jeg ænser det ikke en tanke. Mit fokus er på hende. Synet sender en chokbølge ned gennem min krop. Blod pibler frem i panden på hende. Gennembløder hendes mørkebrune hår. Øjenene er lukkede. Den venstre overarm knækker på en bizar og unaturlig måde. Den er brækket, og det ser slemt ud. Jeg tager hendes hånd i min og stryger hende langsomt over håret. Hendes hud føles kold. For bare fem minutter siden havde hendes hænder varmet mine op. Tårerne vælder op i mig, og jeg kan ikke gøre andet end at give efter. “Skat?” Siger jeg, mens jeg gentagne gang stryger hendes hår. Meget langsomt, åbner hun øjene. Bare en smule. Man kan se det kræver kræfter fra hende. “Christian?” Hendes stemme er som en hvisken, knap nok hørlig. “Jeg er lige her. jeg går ingen vegne.” Min egen stemme er hæs, og fyldt med frygt. Hendes blik flakker og hun mister bevistheden igen. “Skat? Skat, vågn op!” Jeg tager hendes hoved i hænderne og kærtegner hendes kind med tommelfingeren. “Vågn nu op..” Min stemme mister kraft og dør ud. Med tårefyldt ansigt, presser jeg let mine læber mod hendes. De er kolde. Langsomt griber den virkelige verden ind. Knuser min lille bobbel. Stemmer høres overalt omkring mig, men jeg forstår ikke et ord. De kunne lige så godt tale et andet sprog. Hænder griber fat i mig, og river mig væk. Væk fra min elskede. “Nej!” Min stemme knækker og jeg kæmper imod. Et fast greb holder mig. Sørger for jeg ikke er i vejen. Ambulancen er kommet. Med den politiet, der sørger for at afskærme stedet for nysgerrige. “Lad mig komme hen til hende!” Tårerne pibler op på ny. Jeg vil bare hen til hende. Være ved hendes side. Fortælle hende at alt nok skal gå. Men jeg må ikke. En betjent holder mig tilbage. To læger er knælet ned ved hendes side. De gør alt hvad de kan. Bruger alt hvad de har lært. Til sidst fremskaffer de en hjertestarter. Mit eget hjerte galoperer. Jeg ænser intet andet omkring mig. Min fanger er uopmærksom et sekund, og det udnytter jeg. Med et tungt sind, løber jeg alt hvad jeg kan. Så hurtigt jeg nogensinde har løbet. Smerte skyder op i mine ben, men jeg ignorerer det. Da jeg endelig når frem til hendes side igen, er det for sent. Lægerne har lagt maskinen væk. De har givet op. Et hvidt lagen bliver trukket over hendes krop, og til sidst hendes ansigt. “Jeg elsker dig..” Hvisker jeg, da de løfter båren op, og bærer hende hen til ambulancen. Verden bryder sammen. Det kan ikke være sandt. Mit skrig skærer gennem luften, da jeg hulkende bryder sammen på jorden. Min engel er væk. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-08-18 21:35:35 |
velformidlet og -fortalt hverdags-trafik-cyklist-højresvings-drama hvor i Christians kæreste omkommer!
venligst ...
PS '... at vÆNNe mig om ...' = vENDe + '... trÆngslen til ...' TRANGen
venligst ...
PS '... at vÆNNe mig om ...' = vENDe + '... trÆngslen til ...' TRANGen
| Reppel | 2013-08-19 07:49:36 |
Meget stærkt øjebliksbillede ad en mand der får revet sit liv i stykker, da kæresten omkommeri trafikuheld.
Jeg finder teksten meget nærværende og gik hurtigt fra at LÆSE til at SE hændelserne udfolde sig for mit indre blik!!! Virkelig godt skrevet!
Hilsen Reppel
Jeg finder teksten meget nærværende og gik hurtigt fra at LÆSE til at SE hændelserne udfolde sig for mit indre blik!!! Virkelig godt skrevet!
Hilsen Reppel
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
- Katrine