 |  | Det du engang var og det du en dag vil blive |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg var 16 dengang jeg mødte dig for første gang For første færd havde vi spændt et hav af tråde til hinanden og vi troede vi skulle være sammen resten af livet Vi troede vi havde fundet den der skulle blive vores støttepæl gennem livet En erstatning for den gud som vi halvt troede på men som i sidste instans var vores livspædagog Vi havde alle dage sammen Juleaften som de der grå eftermiddagssøndage hvor andre begyndte at få deres vinterdepressioner Alle dage var oplyste i et flammende,kæmpe lys Vi var forblindet af det der var udenfor vores tætte og kæmpe verden. Vi var blevet frygtløse for at det der lå udenfor den Jeg er 24 og du vores forhold er blevet et "var" De bånd vi spandt dengang er forsvundet i tidens utrættelige gang. Og jeg skriver nu sange om de rester jeg har af det vi havde dengang. Og når jeg sidder der i min slidte,gamle og dødsdømte Fiat og hører dem i radioen tænker jeg på dig og dengang. Det er de tanker og den bekendelse jeg for længe siden kom frem til der er forældre til mine millioner af tårer der er kommet siden dengang hvor du uden et ord fik sagt farvel. Jeg følte dengang jeg var fri som fuglen højt til vejrs Men nu føler jeg mig fængslet som en anden storkriminel Jeg håber du læste alle de breve og beskeder jeg har efterladt mig hos dig. Jeg ved godt jeg intet kan ændre og forandre Jeg, selvom det er spild af liv, fortryder det jeg gjorde dengang. Jeg er 30 og er for længst blevet gift, 2 børn og eget hus i Herlev. Jeg har nu en familie, masser af venner og det halve af byen der elsker og ser op til mig og jeg føler mig stadigvæk alene. Jeg mødte dig forleden til en reception hos en vognmand og jeg så hende godt. Armen tæt omslynget og det blik du engang gav mig. Vi snakkede overfladisk om nutiden og hvordan det gik og hele den der smøre man fyrer af til en reception til folk man bare konverserer med for høflighedens skyld. Ingen ord og blikke der så meget som afslørede om det vi havde engang og det vi var dengang vi var 16. Og her sidder vi så på en café fordi du havde inviteret mig ud hos vognmanden og ser akavet på hinanden og nu er vi ved at knytte et bekendtskab. Jeg håber nok inderst inde at jeg stadigvæk kan kalde mig din ven selvom du har fundet en ny der har overtaget den plads jeg havde engang. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-09-09 12:21:33 |
Interessant, 14-årigt kaleidoskp: 16 - 24 - 30 og to børn.
"Og her sidder vi så på en café fordi du havde inviteret mig ud hos vognmanden ..."
virker mystificerende sammenholdt med "... og jeg så hende godt." som afslører, at ex-kæresten har skiftet seksualitet.
Nåmen; måske er de blot en slags kolleger nu -begge i vognmandens tjeneste?
venligst ...
PS vær sød at stave 'seksten' ;)
"Og her sidder vi så på en café fordi du havde inviteret mig ud hos vognmanden ..."
virker mystificerende sammenholdt med "... og jeg så hende godt." som afslører, at ex-kæresten har skiftet seksualitet.
Nåmen; måske er de blot en slags kolleger nu -begge i vognmandens tjeneste?
venligst ...
PS vær sød at stave 'seksten' ;)
| siggerius | 2014-09-09 17:58:25 |
Det er nu ikke helt et ex-kærestepar, men 2 venner :) Hvorfor skulle jeg stave til seksten ? :P
| haleløs | 2014-09-09 18:21:54 |
"Og her sidder vi så på en café fordi du havde inviteret mig ud hos vognmanden" +"flammende kæmpelys" + "forblindet" gir indtryk af 'kærester' og ikke kun venskab.
'16' skurrer altså i mine øjne
;)
'16' skurrer altså i mine øjne
;)
| siggerius | 2014-09-09 18:33:58 |
Det ska forstås som at han havde inviteret ham ud hos vognmanden..at til receptionen inviterede han ham ud :) Men her er også tale om et venskab så dybt at det til forveksling kan minde om et kærestepar :)
Jeg er altså stadigvæk heller ikke med på hvad du mener med det tal :P
Jeg er altså stadigvæk heller ikke med på hvad du mener med det tal :P
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
