 |  | Eriks udgangspunkt |
 |
|
|||||||||||||
|
Han støtter sig til stolens ryglæn mens han rejser sig usikkert op. Kurs mod baren endnu en gang. Musikken er høj. Danske slager bliver spillet. Igen og igen. Han dingler en del på vej op mod baren. Hvert skridt ser meget ustabil ud. Han støtter sig til stole, borde og hvad han ellers kan få fat på. Han når baren. Sætter sig hårdt ned på den høje barstol. Han læner sig indover barbordet. Et flot egetræsbord, som med årene er blevet noget slidt. Han vifter med en halvtredser. Hanne som ejer stedet kommer over. Han vrøvler noget helt uforståeligt. Hanne sætter to kolde Carlsberg på bordet foran ham. Hun tager halvtredseren, mens hun smiler venligt. Hun tager en guldmønt fra kassen, og kaster den hen af bordet, mens hun tjekker at Erik får den. Han nikker. Hun griner. Han smider mønten ned i sparegrisen, som er lænket fast til bordet i en jernvire. ”Tak” siger Hanne ”Så er der lidt mere til når den næste bøde engang kommer”. ”Fandens rygelov” mumler en ældre herre. Erik tænder en Grøn Cecil. Suger røgen godt ned i lungerne, han hoster voldsomt. Hans rødmosset hud bliver pludselig helt tomat rød på ganske få sekunder. Pulsen galoper af sted. Efter få minutter, forsvinder den røde farve igen. Pulsen falder til sin gamle rytmer. Han lader sine træsko falde til jorden, og sætter de møgbeskidte fødder op på barstolens fodhviler. Han havde egentlig drømt om et liv med en dejlig kone, et godt hus, og bil. Sådan var det langt fra blevet. Begge hans forældre havde drukket ligeså meget som han selv gjorde nu. Hans far døde på Eriks 13års fødselsdag. Det var i dag præcis 30år siden, at han var faldet om med hjertestop hjemme på stuegulvet, ganske kort tid inden Eriks klasse skulle komme. De havde naturligvis aflyst fødselsdags festen for klassen. Men husets drukvenner kom alligevel som de plejede. Allerede efter Erik og hans mor havde været på sygehuset for at sige farvel til faderen selv samme dag, var de første af drukvennerne begyndt at dukke op i hjemmet. De havde været med til at spise lagkagen og bollerne som stod tilbage på tragisk vis. Erik havde ikke haft lyst til noget. Han gik tidligt ind på sit værelse. Hvor han havde grædt alene i timevis. Lone som var fast inventar i huset var kommet ind på hans værelse for at trøste ham. Han havde ikke fældet en eneste tåre foran hende. Han havde afvist den meget beruset dame, der forgæves prøvede at omklamre ham. Efter en lang fortælling fra Lone om hvordan tragisk faderens dødsfald var, og efter en halv times tuden, var hun endelig forduftet. Erik havde ikke sovet den nat. Eriks mor havde forsøgt at give ham fri fra skole dagen efter, dog var han alligevel taget derhen. Hellere det end at være derhjemme. Erik havde aldrig drømt om at skulle ende som alkoholiker. Det havde han svoret til sin bedstemor som ung, at han aldrig ville ende som sine egne forældre. Det havde bedstemoren aldrig tvivlet på. Hun havde været så sikker på at han ville få meget mere ud af sit liv. Resten af familien havde modarbejdet ham. De omtalte ham altid i 3. person, selvom han stod lige ved siden af. Familien havde altid sagt at han nok skulle ende som forældrene. ”Den sociale arv, det kunne man ikke undgå” havde de altid sagt. Hans bedstemor havde kæmpet hårdt for at han skulle have så god en barndom som overhovedet muligt. Specielt efter faderens død. Hun beskyttede ham altid, og var altid efter hans mor. Erik vidste godt i dag at hans mor havde gjort det bedste hun kunne efter forholdene. Hun modtog pension, hun var førtidspensionist, ligesom han selv var nu. Hun prøvede på at sørge for at han fik rent tøj på i skole, selvom det ofte var lettere beskidt, og tøjet var gammelt og slidt. Al tøjet havde han arvet efter andre. Få gange havde hans bedstemor kunne samle lidt penge, til noget helt nyt tøj til ham. Eriks mor lavede sjældent aftensmad selv, hun kunne simpelthen ikke lave mad. Hun gjorde dog forsøget selvom det ofte var helt uspiseligt. Så mange gange, fik Erik 30kr så han kunne smutte på grillen. Sidst på måneden blev han sendt om til bedstemoren for at spise. Hun boede ca 40km væk. Havde de boet tættere havde moderen nok benyttet sig noget mere af hende. Han havde drømt om at få et helt normalt borgeligt liv. Men det var mislykkede førend han overhovedet havde opdaget det. Og nu sad han her. På den lokale dag efter dag. Telefonen ringer. Erik slår øjne op. Et kort øjeblik er han helt forvirret. Åhh for pokker, hjemme tænker han. Han husker slet ikke hvordan han kom hjem fra Vædderen i går. Det er ikke første gang at han vågner op uden at vide hvordan han er kommet hjem. Han orker ikke at løbe efter telefonen. Den ringer en gang mere, inden den stopper. Han ved at det er hans mor der ringer. Hun ringer hver dag. Han sætter sig op. Han har igen sovet i tøjet. Ikke mere end hans ene sko, har han nået at få af inden han var faldet om kuld. Tømmermændene dunker løst i hovedet. Han rækker ud efter en bajer der står på bordet. Den er varm. Han kan nu bedst lide kolde øl. Men om morgen er han total ligeglad. Han skal bare have noget indenbords. Noget der kan tage mavekramperne. Hele kroppen ryster voldsomt. Det gør den hver morgen. Det er ikke noget nyt. Han bunder øllen i tre store slurke efterfulgt af en kæmpe bøvs. Han rejser sig op fra sengen, som står inde i stuen. Og lister skoen på igen. Han vil ned efter flere øl. Han samler en pose tommeflasker op og går ned mod købmanden. Posen klirer. Det syntes han engang var pinligt. Det rør ham slet ikke mere. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-28 19:43:17 |
JA; den SOCIALE ARV trækker i een. fordomme TRYKKER - Og alkohol er et STÆRKT opløsningsmiddel!
Velskrevet, i nutid, over et kortvarigt, 'genkendeligt' forløb - sådan, som en novelle BØR være ;)
venligst ...
Velskrevet, i nutid, over et kortvarigt, 'genkendeligt' forløb - sådan, som en novelle BØR være ;)
venligst ...
| JKKN¤ | 2011-06-29 21:01:15 |
Hej Haleløs - mange TAK fra hjertet for de fine ord. jeg tager dem til mig, måske mere end andre, da det er et årti siden jeg sidst har skrevet en novelle ;-) så takker inderligt for din tid til at læse og ikke mindst kommentere på den også ;-) Kram herfra
| Forfatter in spe | 2011-06-29 18:04:48 |
Du har skrevet en tekst med mange socialt betingede elementer og krydrer det med en alkoholikers syn på et sundheds- og politisk emne; rygeloven. Spændende!
Første afsnit kunne godt bruge en gennemskrivning, da det indeholder en del grammatiske uhensigtsmæssigheder. Det virker dog i din tekst ikke så forstyrrende, som jeg normalt oplever det. Måske skyldes det, billedet du tegner for mine øjne med dine levende beskrivelser.
Hele midtersektionen i din tekst falder lidt udenfor kategori i denne opgave, da du beskriver en tid, der var engang. En slags flashback for at hjælpe læseren med at forstå HP. Det giver også utrolig god mening i en traditionel fortælling, men den bidrager ikke med så meget til den nutidige situation. Dog er den spækket med social realistiske situationer, som er flot beskrevet. Jeg nød specielt denne her: ”Så mange gange, fik Erik 30kr så han kunne smutte på grillen. Sidst på måneden blev han sendt om til bedstemoren for at spise.” Det er en situationer, som de fleste nemt kan forestille sig, så der rammer du noget rigtigt med dine ord.
Dit tredie og sidste afsnit er rigtigt fint. Det er ligesom der (synes jeg), du fanger opgaven og beskriver HPs hverdag. Generelt synes jeg, at din tekst har for mange (alt for korte) sætninger, men denne her nagler din tekst fast i erindringen, efter man har nået sidste punktum: ”Posen klirer. Det syntes han engang var pinligt. Det rør ham slet ikke mere.” Det er en flot konstrueret virkelighed, som kan ses mange steder i gadebilledet.
Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget!
Venligst fra Jesper
Første afsnit kunne godt bruge en gennemskrivning, da det indeholder en del grammatiske uhensigtsmæssigheder. Det virker dog i din tekst ikke så forstyrrende, som jeg normalt oplever det. Måske skyldes det, billedet du tegner for mine øjne med dine levende beskrivelser.
Hele midtersektionen i din tekst falder lidt udenfor kategori i denne opgave, da du beskriver en tid, der var engang. En slags flashback for at hjælpe læseren med at forstå HP. Det giver også utrolig god mening i en traditionel fortælling, men den bidrager ikke med så meget til den nutidige situation. Dog er den spækket med social realistiske situationer, som er flot beskrevet. Jeg nød specielt denne her: ”Så mange gange, fik Erik 30kr så han kunne smutte på grillen. Sidst på måneden blev han sendt om til bedstemoren for at spise.” Det er en situationer, som de fleste nemt kan forestille sig, så der rammer du noget rigtigt med dine ord.
Dit tredie og sidste afsnit er rigtigt fint. Det er ligesom der (synes jeg), du fanger opgaven og beskriver HPs hverdag. Generelt synes jeg, at din tekst har for mange (alt for korte) sætninger, men denne her nagler din tekst fast i erindringen, efter man har nået sidste punktum: ”Posen klirer. Det syntes han engang var pinligt. Det rør ham slet ikke mere.” Det er en flot konstrueret virkelighed, som kan ses mange steder i gadebilledet.
Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget!
Venligst fra Jesper
| JKKN¤ | 2011-06-29 21:10:18 |
Hej Jesper
Jeg kan kun sige 1000 tak for din kritik. Jeg må indrømme at jeg har været utrolig nervøs, og ikke mindst ubeskrivelig spændt på folks reaktion, og ikke mindst min deltagelse i konkurrencen her. Først har ingen andre nogensinde læst, og slet ikke kommet med kritik-kommentar til en af mine tekster. Det er en stor ting for mig. En anden ting er at mine skriverier, desværre har været helt fraværende i et helt årti. Så at komme igang igen, som voksen er nevepirrende, men også helt fantastisk. Kan slet ikke vente til at færdig gøre andre af mine påbeyndte tekster og ideer.
Men igen tak, og du kan tro at jeg tager kritikken til mig. Kram herfra
Jeg kan kun sige 1000 tak for din kritik. Jeg må indrømme at jeg har været utrolig nervøs, og ikke mindst ubeskrivelig spændt på folks reaktion, og ikke mindst min deltagelse i konkurrencen her. Først har ingen andre nogensinde læst, og slet ikke kommet med kritik-kommentar til en af mine tekster. Det er en stor ting for mig. En anden ting er at mine skriverier, desværre har været helt fraværende i et helt årti. Så at komme igang igen, som voksen er nevepirrende, men også helt fantastisk. Kan slet ikke vente til at færdig gøre andre af mine påbeyndte tekster og ideer.
Men igen tak, og du kan tro at jeg tager kritikken til mig. Kram herfra
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
