Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Drømme eller virkelighed
Drømme eller virkelighed


Forfattersiden.dk
Forfatter: anyone
Skrevet: 2013-05-10 01:19:15
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Du ville gerne have fortalt mig noget. Du synes det var interessant og ville overbevise mig på samme måde, som du var blevet overbevist dengang. Og jeg har tænkt på det flere gange siden da, selvom du ikke kunne huske samtalen og dermed ikke kunne overbevise mig. Men jeg tænker på det og jeg kan næsten overbevise mig selv. Så længe det ikke skal tages alt for bogstaveligt. Det med at man lever gennem sine drømme og når vi er "vågne", er vi i virkeligheden i drømmeverdenen. Oprindeligt grinte jeg lidt af det, da du sagde det, selvom jeg generelt er åben overfor tanker som denne. Men nu hvor jeg har tænkt på det, begynder jeg, at kunne se hvad du mente. Måske er det ikke sådan du forstod det dengang eller sådan du ville have forklaret det, men når jeg tænker tilbage på mit liv, kan det hele virke så fjernt. Som om det aldrig er sket. Som om det hele har været en drøm. Jeg tror ikke på, at man lever i sine drømme og ikke i "virkeligheden". Men det hele flyder sammen for mig og derfor, kan drømme for mig, virke lige så rigtige som virkeligheden. Selv dét jeg oplevede i går, ville jeg kunne blive overbevist om, ikke fandt sted i virkeligheden. Jeg har så mange minder, som jeg ikke længere ved, om er noget jeg har oplevet i virkeligheden, eller om det bare har været drømme, tanker, idéer, film, litteratur eller sågar andres oplevelser, minder, drømme etc. Det er skræmmende. Og sådan har jeg egentlig haft det længe. Jeg har flere gange taget mig selv i, at spørge folk til oplevelser vi evt. har haft sammen, for at være sikker på at de er sket. Og jeg bliver nødt til at forklare dem, at jeg var i tvivl om, om det bare var noget jeg havde drømt. Jeg kan drømme om ting, der senere sker i virkeligheden. Det sker sjældent, men er ærlig talt lidt deprimerende. Generelt oplever jeg tit deja vu, uden at kunne komme på en god grund til, at jeg kan genkende en situation. Jeg kan også have underlige drømme, som enten under  søvnen eller efter (eller både og), kan give mig en følelse af deja vu. Eller i det mindste en følelse af, at have oplevet noget lignende. Eller jeg genkender steder, jeg ikke kender til, når jeg vågner. Nogle gange er det fx steder jeg har drømt om før, men i min drøm tænker jeg selvfølgelig ikke på det, som et sted fra en tidligere drøm, men som om den tidligere drøm er virkelig. Andre gange kan jeg ikke komme i tanker om, hvorfor et bestemt sted, en bestemt person eller en bestemt begivenhed virker bekendt, men da det er min drøm, kan jeg vel opfinde alt. Her får du et eksempel, som jeg er ret sikker på, jeg fortalte en veninde om for nogle år siden af grunde jeg ikke længere husker. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde har delt det med nogen og hvis jeg har - var det så til den veninde, jeg mindes at have delt det med? Under alle omstændigheder, så havde jeg en drøm, mens jeg gik i folkeskole. Jeg husker ikke hvor lang drømmen var - om der er mere end den del jeg husker. For resten, så vil jeg kategorisere drømmen som et mareridt. For mig omhandler mareridt oftest noget uforklarligt, overnaturligt eller bare surrealistisk. Et af mine værste mareridt havde jeg også mens jeg gik i folkeskole. Jeg drømte om det her endeløse hav af sand. Og jeg kalder det hav, da det opførte sig som havet og ikke som en ørken. I havet af sand var et stort skib. Det så ud som et barn ville tegne et skib; simpelt og farverigt. Det er muligt der var mere end et skib. Maks tre, men ikke to. Det sejlede i havet af sand. Langsomt. Det (elle de) kommer aldrig tættere på og heller ikke længere væk. Det var sådan drømmen var og der skete ikke andet. Jeg føler drømmen varede længe og den skræmte mig så meget, at jeg ikke kunne falde i søvn igen, da jeg vågnede fra den. Jeg kan efter al den tid, stadig ikke komme med en god forklaring på, hvorfor den drøm er så uhyggelig. Jeg delte den em dag med en veninde og hun kunne faktisk godt forstå mig. Hun havde nemlig selv haft et mareridt af samme karakter, som heller ikke gav mening. Da jeg kun hørte om drømmen den ene gang, kan jeg ikke garantere at jeg husker den korrekt, på trods af, at den var lige så kort og monoton som min egen. I hendes drøm var der en flagstand. Jeg tror den var uden et flag. Sådan forestillede jeg mig den i hvert fald. Drømmen kan ifølge min hukommelse have været på én af følgende måder:
1) Flagstangen stod oprejst og hun stod og kiggede opdan den.
2) Flagstangen lå vandret på en græsplæne.
Jeg kan ikke selv mindes, at have haft flere drømme som den med skibet/skibene. Forresten så tror jeg også, der var et soundtrack til drømmen, som højst sandsynligt har medvirket til uhyggen. Jeg forestiller mig enten en hul lyd af ingenting. Som vinden. Eller lyden af sand. (Og med det mener jeg, lyden af sand der risler mod sand). Og det er måske i virkeligheden den endeløse ligegyldighed, som drømmen repræsenterer, der gør den så skræmmende. Jeg tror aldrig helt, jeg kommer på en god forklaring på, hvorfor den drøm er så uhyggelig og tilsyneladende ikke er til at glemme.
Tilbage til det første eksempel. Jeg vil på forhånd advare om at min hukommelse ikke har gemt særlig godt på detaljerne i denne drøm. Og jeg lader til at glemme mere og mere om den, for jeg ved jeg huskede mere om den, da jeg fortalte den til min veninde dengang. Hvis jeg altså fortalte den til hende. Eller nogen for den sags skyld. I drømmen stod jeg i køkkenet. Allerede her er detaljerne ret uklare. Jeg forestiller mig at jeg var sammen med en veninde og at vi var i gang med at spise frokost. Ude fra gangen hører jeg min papfars stemme. Jeg husker ikke længere, hvad han sagde, men jeg tror, han skulle ud at handle. Og dertil kommer en indkøbsseddel. Og sedlen har en vigtig rolle i drømmen, så måske rationaliserer jeg bare, for at få det til at passe med den del jeg husker. Jeg stikker hovedet ud af køkkenet, for at sige farvel eller noget i den retning. Og her er det lettest at forklare hvad jeg ville have set, hvis det ikke havde været en drøm; jeg ser min papfar gå hen imod døren til opgangen med sedlen i hånden. I drømmen mangler der dog noget meget vigtigt, nemlig min papfar. Jeg ser altså bare en seddel der svæver henimod døren. Jeg husker ikke min reaktion i drømmen. Jeg tror jeg fik kuldegysninger og at det også var her jeg vågnede fra drømmen. Jeg ved jeg var skræmt, da jeg vågnede, men det mest skræmmende ved den drøm er, at jeg havde en følelse af, at have oplevet det før. Måske ikke den eksakt samme situation, men noget lignende. Det skræmte mig, men alligevel virkede det så bekendt på en eller anden måde. Selv når jeg senere tænkte tilbage på drømmen, havde jeg stadig den klareste følelse af, at det ikke var første gang, jeg havde den oplevelse. Jeg tænkte tit på den drøm i tiden efter jeg havde drømt den. Jeg følte, at den måtte betyde noget, siden den fik mig til at føle sådan. Jeg søgte hele tiden efter oplevelser jeg havde haft, der kunne forklare min deja vu-følelse. Jeg er stadig ikke kommet i tanker om en sådan oplevelse eller fundet ud af hvad drømmen betyder. Når jeg tænker på den i dag, kan jeg ikke længere genkalde mig den deja vu-følelse, og det er vel derfor jeg sjældent tænker på den. Og vel også grunden til, at jeg husker så få detaljer fra den.

haleløs2013-05-10 12:50:26

rigtig interessant beskrivelse af, hvordan ens hukommelse og forestillingsverden rodes sammen - og godt engang imellem kan spille én et puds!
Hjernen kan ikke nemt sondre mellem hvad skete i virkeligheden og hvad man 'kun' har forestillet sig, hørt, læst eller ... drømt. Studiet herom er faktisk en hel videnskab ;)
Mit idol, Dr. Phil, plejer at sige 'perception is reality'; og selv to nære veninder opfatter / ser / føler forskelligt. Og husker forskelligt ...
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk