 |  | Taknemmelighed |
 |
|
|||||||||||||
|
Det morer mig at se hvordan din pigment langsomt skifter farve når jeg dræner dit blod at se din pulsårer visne i dagligstuens solrige lys det morer mig at masken på mit ansigt gør mig anonym og at se dit udtryk når jeg tager den af Jeg griner når jeg ser tårerne trille ned af dine kinder og når de forsvinder i din skrigende mund jeg griner ved lyden af dit friske sprudlende blod og mit rødmalede ansigt i vinduets refleksion Det glæder mig ved tanken om dit ben i min fryser ved siden af den veganske bønne-postej fra i går. Det glæder mig at høre dine bønner om barmhjertighed dine løfter om forladelse og evig diskretion Jeg er henrykt over at du pludselig bliver stille efter jeg forsigtigt fratog dig dit strubehoved jeg er henrykt over din bløde hud der forhindre vanskeligheder når jeg skærer i din fod | ||||||||||||||
 | haleløs | 2018-04-11 17:54:36 |
inspireret af et aktuelt u-båds-mysterie, måske? venligst ...
| Iben T | 2018-04-11 21:37:36 |
Det kunne det være :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
