 |  | Normal? |
 |
|
|||||||||||||
|
Helt normal kan man ikke kalde mig men hvad er normal? Hvornår er man normal? De syntes jeg er underlig men hvad så? Jeg føler min tilpas tilpas med mig selv det det vigtigste af alt Jeg har sværheder Alle har sværheder hvorfor er jeg så så forkert? Er det fordi jeg ikke er ligesom jer? fordi jeg er mig selv og ikke ligesom alle I kan skyde en pil efter mig Jeg tager snart væk et sted hvor jeg er fri fri for andres meninger og deres syn på folk Men jeg er alligevel glad det i har gjort har gjort mig stærk Tak for alt eller intet? | ||||||||||||||
 | Obscurum | 2011-02-28 10:15:11 |
Jeg er ikke sikker på om jeg forstår dette helt...
Du lægger ud med "Helt normal kan man ikke kalde mig", det konstaterer du altså selv. Men resten af teksten igennem er det som om en anden har kaldt dig unormal, uden et ordentligt grundlag for det... Det ligner lidt en argumentation imod dig selv. Har jeg misset noget..?
/Jacob
Du lægger ud med "Helt normal kan man ikke kalde mig", det konstaterer du altså selv. Men resten af teksten igennem er det som om en anden har kaldt dig unormal, uden et ordentligt grundlag for det... Det ligner lidt en argumentation imod dig selv. Har jeg misset noget..?
/Jacob
| haleløs | 2011-02-28 14:41:55 |
Kære Helene; jamen; du er skam en 'original' !!!
Har du mon nogensinde tænkt over; at op gennem heeele universets årmillioner lange, snørklede udvikling har der aldrig nogensinde før været een eneste, spændende charmetrold præcis som dig; med dit specielle særpræg, dit sarte følelsesregister, din unikke måde at tænke, tale og udtrykke dig på !!!
Og da ikke mindst digte på ...
- OG ... da denne vildt spændende, yderst succesfulde kombination af DIG - dit følelsesregister, dit tankesæt og dit væsen - nok uden tvivl var mere held end forstand, findes din lige simpelthen ikke; hverken nu ... eller nogensinde igen !!! Et eventyrligt under, vi endelig ikke vil snydes for ...
Et sådant særpræg vil til tider nok mest føles som et besværligt åg; især når man føler sig misforstået - af ... alt og alle.
Når du blir lidt ældre vil du forstå at sætte større pris på at turde være dig selv; og til den tid opfatte 'underlig' og 'ikke helt normal' som en slags kompliment ...
Helene; der bor en stor, stor digter i dig, som endnu kun er 'undervejs' - ved at folde sig ud; det' en indviklet proces som tar vældig lang tid og desværre osse nok vil vil være særdeles smertefuld.
Rigtig, rigtig mange store malere, komponister, digtere, forfattere, videnskabsmænd m/k o.a. har haft en rigtig ulykkelig barndom og ungdom, følt sig i den grad misforstået ... og egentlig kun været rigtig lykkelige mens de skabte deres værker. Nævner i flæng Mozart, Vincent van Gogh, Thomas Mann, H. C. Andersen ... Også nobelprisvinderen i litteratur, 'afro'amerikanske dr. Toni Morrisson, som engang skrev 'Blå, blå øjne', do. Dorris Lessinger ...
Ku' jo osse lige nævne min egen oldefar, som var kunstmaler, hans speciale var naturen (især de grønne nuancer, som han tilbragte hele sit liv med at studere og prøve at omsætte på lærred og træplade (som man malede på dengang)). Fuldstændig ukendt nu - og osse mens han levede; men han var samtidig med 'Søren' P.S. Krøyer, som jo var og er meget berømt. Nåmen; oldefar var søn af en velhavende købmand, som vist var særdeles skuffet over sin ligeglade søn ... som var KEJTHÅNDET, dét, man i dag mere rigtigt benævner venstrehåndet. I skolen blev min oldefars 'forkerte hånd' bundet om på ryggen; han SKULLE absolut lære at bruge den 'rigtige' højre hånd !!! Han lærte sig at bruge begge hænder lige godt. Han blev udlært malersvend fra B&W omkring 1890 og drog så på valsen ned gennem Europa. Dan han kom hjem - efter et par år - financierede hans far - min tipoldefar - så en uddannelse på Kunstakademiet, som oldefar bestod 'med udmærkelse'. Derefter tilbragte oldefar så det meste af sit vågne liv ude i naturen; han tegnede og malede træer, kronhjorte og andet vildt. I 1895 tilbringer han en hel dag ude i Kbh. Zoo med at studere og tegne ... en gumlende lama. Hvordan den dovent lunter rundt og gumler ... med venstre underkæbe ... med højre ... Og ... nåeh jah; han malede sørme osse lejlighedsvis nogle af kulisserne på Det Kongelige Teater i København.
Jeg har nogle af min oldefars skitsebøger (fra 1895 til 1924) og det er både interessant og vældig mærkeligt at sidde med disse i skødet og spekulere over, om oldefar - som jeg aldrig har kendt - overhovedet interesserede sig for spor andet i sit liv ... end de grønne nuancer ? Han er heeelt, helt sikkert blevet opfattet som en kuleskør særling af sine omgivelser; han fik ganske vist både kone og børn; men gik vist mest op i sin kunst ... uden nogensinde at blive spor berømt - eller bare kendt .... Men - efter sigende - gik hans malerier som 'varmt brød' ...
venligst ...
PS foreslår dig, at begynde at opfatte udtrykket 'underlig' som en forkortelse for 'vidunderlig' !!!
Har du i øvrigt læst 'Børns Indre Rum' af Ole Kåre Føli ? Kan lånes på biblioteket - Der er vist nogle rigtig go'e, tankevækkende råd i den; bl.a. vejrtrækningsøvelser. Selv har jeg endnu kun læst hans voksenversion 'Mit Indre Rum'; læser den anden senere.
Har du mon nogensinde tænkt over; at op gennem heeele universets årmillioner lange, snørklede udvikling har der aldrig nogensinde før været een eneste, spændende charmetrold præcis som dig; med dit specielle særpræg, dit sarte følelsesregister, din unikke måde at tænke, tale og udtrykke dig på !!!
Og da ikke mindst digte på ...
- OG ... da denne vildt spændende, yderst succesfulde kombination af DIG - dit følelsesregister, dit tankesæt og dit væsen - nok uden tvivl var mere held end forstand, findes din lige simpelthen ikke; hverken nu ... eller nogensinde igen !!! Et eventyrligt under, vi endelig ikke vil snydes for ...
Et sådant særpræg vil til tider nok mest føles som et besværligt åg; især når man føler sig misforstået - af ... alt og alle.
Når du blir lidt ældre vil du forstå at sætte større pris på at turde være dig selv; og til den tid opfatte 'underlig' og 'ikke helt normal' som en slags kompliment ...
Helene; der bor en stor, stor digter i dig, som endnu kun er 'undervejs' - ved at folde sig ud; det' en indviklet proces som tar vældig lang tid og desværre osse nok vil vil være særdeles smertefuld.
Rigtig, rigtig mange store malere, komponister, digtere, forfattere, videnskabsmænd m/k o.a. har haft en rigtig ulykkelig barndom og ungdom, følt sig i den grad misforstået ... og egentlig kun været rigtig lykkelige mens de skabte deres værker. Nævner i flæng Mozart, Vincent van Gogh, Thomas Mann, H. C. Andersen ... Også nobelprisvinderen i litteratur, 'afro'amerikanske dr. Toni Morrisson, som engang skrev 'Blå, blå øjne', do. Dorris Lessinger ...
Ku' jo osse lige nævne min egen oldefar, som var kunstmaler, hans speciale var naturen (især de grønne nuancer, som han tilbragte hele sit liv med at studere og prøve at omsætte på lærred og træplade (som man malede på dengang)). Fuldstændig ukendt nu - og osse mens han levede; men han var samtidig med 'Søren' P.S. Krøyer, som jo var og er meget berømt. Nåmen; oldefar var søn af en velhavende købmand, som vist var særdeles skuffet over sin ligeglade søn ... som var KEJTHÅNDET, dét, man i dag mere rigtigt benævner venstrehåndet. I skolen blev min oldefars 'forkerte hånd' bundet om på ryggen; han SKULLE absolut lære at bruge den 'rigtige' højre hånd !!! Han lærte sig at bruge begge hænder lige godt. Han blev udlært malersvend fra B&W omkring 1890 og drog så på valsen ned gennem Europa. Dan han kom hjem - efter et par år - financierede hans far - min tipoldefar - så en uddannelse på Kunstakademiet, som oldefar bestod 'med udmærkelse'. Derefter tilbragte oldefar så det meste af sit vågne liv ude i naturen; han tegnede og malede træer, kronhjorte og andet vildt. I 1895 tilbringer han en hel dag ude i Kbh. Zoo med at studere og tegne ... en gumlende lama. Hvordan den dovent lunter rundt og gumler ... med venstre underkæbe ... med højre ... Og ... nåeh jah; han malede sørme osse lejlighedsvis nogle af kulisserne på Det Kongelige Teater i København.
Jeg har nogle af min oldefars skitsebøger (fra 1895 til 1924) og det er både interessant og vældig mærkeligt at sidde med disse i skødet og spekulere over, om oldefar - som jeg aldrig har kendt - overhovedet interesserede sig for spor andet i sit liv ... end de grønne nuancer ? Han er heeelt, helt sikkert blevet opfattet som en kuleskør særling af sine omgivelser; han fik ganske vist både kone og børn; men gik vist mest op i sin kunst ... uden nogensinde at blive spor berømt - eller bare kendt .... Men - efter sigende - gik hans malerier som 'varmt brød' ...
venligst ...
PS foreslår dig, at begynde at opfatte udtrykket 'underlig' som en forkortelse for 'vidunderlig' !!!
Har du i øvrigt læst 'Børns Indre Rum' af Ole Kåre Føli ? Kan lånes på biblioteket - Der er vist nogle rigtig go'e, tankevækkende råd i den; bl.a. vejrtrækningsøvelser. Selv har jeg endnu kun læst hans voksenversion 'Mit Indre Rum'; læser den anden senere.
| kundennehelene | 2011-02-28 15:04:12 |
Hej haleløs :-)
Mange tusind tak, jeg blev helt rørt da jeg læste det. Det er dejligt at nogen har løst til at læse mine værker og kommentere dem. Jeg har aldrig rigtig hørt, det du skriver her, før. Jeg har egentlig bare gået og skrevet, når jeg havde løst og hvis der var en idé der poppede op i mit hoved. Det du skriver er for mig nogen virkelig dejlige og rørende ting, det er første gang nogen har sagt/skrevet det til mig.
Jeg syntes, udfra det du fortæller om din oldefar, at han var en meget sej mand. En der ikke opgav det han ville, og 'sked' på folks meninger, gjorde bare det han holdt af og nænnede ikke at kunne gå fra det, på grund af andre menneskers meninger. Jeg ved ikke rigtig noget om mine oldeforældre, så jeg syntes det er fedt at du ved så meget om din oldefar.
Hehe, jeg skal da gøre mit bedste med at opfatte 'underlig' som forkortelse af 'vidunderlig'. Jeg er glad for du syntes jeg har talent for skrivning, og at der gemmer sig en forfatter indeni mig.
Knus Helene
Mange tusind tak, jeg blev helt rørt da jeg læste det. Det er dejligt at nogen har løst til at læse mine værker og kommentere dem. Jeg har aldrig rigtig hørt, det du skriver her, før. Jeg har egentlig bare gået og skrevet, når jeg havde løst og hvis der var en idé der poppede op i mit hoved. Det du skriver er for mig nogen virkelig dejlige og rørende ting, det er første gang nogen har sagt/skrevet det til mig.
Jeg syntes, udfra det du fortæller om din oldefar, at han var en meget sej mand. En der ikke opgav det han ville, og 'sked' på folks meninger, gjorde bare det han holdt af og nænnede ikke at kunne gå fra det, på grund af andre menneskers meninger. Jeg ved ikke rigtig noget om mine oldeforældre, så jeg syntes det er fedt at du ved så meget om din oldefar.
Hehe, jeg skal da gøre mit bedste med at opfatte 'underlig' som forkortelse af 'vidunderlig'. Jeg er glad for du syntes jeg har talent for skrivning, og at der gemmer sig en forfatter indeni mig.
Knus Helene
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg ved det faktisk heller ikke helt selv. Men jeg ved at jeg ikke er som andre, jeg har mange ting jeg døjer med, men jeg stiller spørgsmålet "Hvad er normal?" til mig selv, men der er jo egentlig aldrig noget helt konkret svar på det spørgsmål.
Jeg kan måske godt forstå at du ikke helt forstår mit digt, nu når jeg tænker over det. Det er et lidt underligt digt, men det faldt mig bare ind at skrive dette i år, uden nogen rigtig grund til det.
/Helene