 |  | Medicineret(første udkast) |
 |
|
|||||||||||||
|
Medicineret(første udkast) Blæst, mød mig i orkanens øje. Weed kurerede min ocd, jeg gør aldrig rent længere. Amfetamin gjorde mig til en eksemplarisk borger, jeg tænker ikke selv længere Alkohol gjorde mig velintegreret, nu jeg aldrig alene. Hæst, råbene med smerten må jeg døje Nøjes med deres drøje kaffe, til jeg ikke kan længere Æde deres brune tobak så jeg bliver gammel og ikke kan kneppe længere Må spritte mig vejen til dem, så jeg kan ligge med dem alene Fest!, men der er ingen der er høje De ved ikke hvad ekstase er, jeg ved ikke hvad det er længere De har ikke set hvordan vi hænger sammen med jord og græs, jeg kan ikke huske det længere Vold og forræderi, Jeg behøver kun det vi gror, helligt, når vi er alene Af Marcus Alexander Lehrskov-Schmidt | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
