Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Du stod der jo bare....
Du stod der jo bare....


Forfattersiden.dk
Forfatter: Artemis
Skrevet: 2014-12-08 00:55:51
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


I et split sekund hader jeg dig.
Jeg hader alt, hvad du er og alt, hvad du står for.
Du står der bare; på en perron på banegården og passer vel egentlig dig selv, iført et par orange arbejdsbukser med reflekser.

Jeg ved ikke, hvorfor du pisser mig af, men i blandingen af træthed, fuldskab og selvhad virker det åbenlyst, du ikke skal glo på mig.
Vi er adskilt af to sæt togskinner og med min nuværende promille og dine irriterende, sammenklemte øjne, kan jeg i virkeligheden ikke helt vurdere, hvor du kigger hen. Alligevel føler jeg mig overbevist om, at du kigger på mig. Du glor, og du dømmer.
Mit blik er rettet stift i din retning. Alle musklerne i min krop er spændte, og jeg er klar, hvis du skulle beslutte dig for at engagere dig i en konflikt. Men du kigger væk. Du vender dig og kigger væk, og jeg har ''vundet''.

Hold kæft, hvor er det primitivt.
Hvor er det bare primitivt, at jeg føler behov for at hævde mig på denne måde. Jeg tænker, at de alle sammen er små mennesker, der ikke fortjener bedre. Og så skammer jeg mig en lille smule over, at jeg er så latterligt i min tankegang. Men stadig: Step to me. Bare giv mig en enkelt undskyldning, uanset hvor lille...

Jeg savner at føle.
Jeg savner at være.
Jeg savner at savne.
Jeg savner at ønske.
Jeg savner at kunne være mere end ingenting.

Det er ikke din skyld, det har intet med dig at gøre. Jeg kender dig jo ikke engang - har aldrig set dig før... Men du fik mig til at føle mig som ingenting, da du gennemborede min sjæl med dit stirrende blik, denne aften på banegården.
Du så, at jeg var fuld og på vej hjem til min ensomhed. Du dømte mig. Du dømte mig, og jeg hadede dig for det. Men jeg ville dig intet ondt. Jeg ville bare bevare illusionen om stolthed og kontrol....

Det må du ikke tage fra mig........

haleløs2014-12-08 09:04:37

" Men jeg ville dig intet ondt." får mig til at spekulere over, hvad der mon kunne være sket manden i det gule arbejdstøj på to skinnelegemers afstand?
"Hold kæft, hvor er det primitivt. " må vel være 'efterrationalisering' ... foretaget ombord på toget eller evt. når branderten har fortaget sig?
Det er et rigtig farligt billede; kom nogen noget til - eller ej?

Og velkommen tilbage, Artemis!
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk