 |  | en robåd i bølger |
 |
|
|||||||||||||
|
Som jeg går rundt i dette solskin Fortænker jeg mit sind Som en flue fanget i et edderkoppespind Funderer, imens jeg langsomt forsøger at spankulere Undrer mig, sunder mig, dummer mig Menneske To ting slår mig bestandigt Altid To ting der definerer mig For det første Min tålmodighed i stunder med ingenting Hvor jeg er alene, armodig og forladt For det andet, og måske det største Min attitude i stunder med alting Hvor jeg ikke er alene, rig og forhadt At være menneske er ikke en leg Det er heller ikke en lige vej Det er en robåd i bølger | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
