Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
2 - Nr. 111 2. tv.
2 - Nr. 111 2. tv.


Forfattersiden.dk
Forfatter: Frk. Jeff
Skrevet: 2018-09-20 22:59:22
Version: 1.2
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Efterårets varme brise fik hendes hår til at danne en flyvsk ramme om det beskedne smil. Himlen over hende var krystalblå og træerne var stadig iført deres sommertøj. Hanna gik og grublede over, hvordan hun ville formulere det i et digt og spruttede højlydt af grin, da hendes tanker ledte hende hen på en sammenligning mellem mængden af blade og graden af kropsbehåring. En ung mand gik forbi og smilede kækt til hende, da de passerede hinanden. Hun kiggede lidt forlegent ned i jorden, men smilet forlod ikke hendes læber. Gad vide om han var single?

Det var nu et halvt år siden bruddet og Hanna var så småt ved at finde sig selv igen. Det var ikke længere lige så smertefuldt at tænke på fortiden og nætterne var efterhånden begyndt at lade hende sove. Hun smilede endnu ikke ligeså meget, som hun før havde gjort. Til gengæld var de få smil, der trods alt var, oprigtige. Og denne dag var absolut en af de bedre. Hun havde langt om længe taget sig sammen til at tage opvasken, som vist nok havde stået der en uges tid, og derefter havde hun besluttet sig for at gå en tur i området af hendes nye hjem. Vigtigst af alt, så følte hun sig, for første gang i umindelige tider, inspireret til at skrive igen. Euforien strålede ud af hende og smittede et par af de løbere, hun mødte på sin vej.

Da Hanna kom hjem, gik hun ud i sit køkken for at hente en øl og sine cigaretter. Den harske lugt, der mødte hende, da hun åbnede køleskabet kunne have fået selv den mest standhaftige vildmand i knæ, men Hanna ænsede det ikke. Det kriblede i fingrene for at komme i gang og hun smed computer, Blå Kings og øl op i vindueskarmen. Hun havde erfaret, at dette var det bedste sted i lejligheden til at skrive.

Da mørket havde lagt sig som en tåge i lejligheden, løftede Hanna stolt blikket fra sin computer. Hun strakte sig og overvejede om hun kunne få sin forsikring til at dække en omgang massage. På den anden side af vejen fik hun øje på en spinkel, mørkhåret kvinde. Hun stod i et køkken i lejligheden øverst oppe. Ved siden af hende stod en meget charmerende og genkendelig herre. Så var han alligevel ikke single. Hanna sad længe og studerede det forelskede par. Hun havde ikke selv været så heldig med kærligheden, men lige der, på en ganske almindelig torsdag aften i København, begyndte håbet så småt at røre på sig. Hun besluttede sig for at gå i seng, inden parret opdagede, at hun sad og gloede på dem, som en anden stalker.

Gårsdagens oplevelser opvejede nogenlunde for den manglede lyd fra alarmen, som resulterede i, at Hanna igen kom for sent ud ad døren. På trods af hendes ellers yderst strukturerede væsen, så havde de sunde morgenrutiner desværre aldrig rigtig fundet fodfæste.
Med et par sokker i tasken, jakken under armen og en halvfrossen croissant i munden, styrtede Hanna afsted for at nå sin bus til arbejde. Hun nåede akkurat at se bagenden af 9A svinge om hjørnet, og som refleks rakte hun ned i tasken efter sin telefon, for at skrive til sin chef, at hun blev lidt forsinket. Halvdiskret stak hun næsen hen mod sin armhule og blev pludselig i tvivl om hun egentlig var i bad i går. Hendes tankestrøm stoppede brat, da hun bragede frontalt ind i en forbipasserende.
Et øjeblik troede Hanna, at hun skulle besvime, da det gik op for hende, hvem hun var gået ind i. Andreas, hendes eksmand, stod lige foran hende og lignede en, der også var en anelse utilfreds over situationen. Han løftede hagen, kiggede ned på hende med sine isnende blå øjne og sagde køligt; ”Jeg troede byen var min indtil kl. 10 - er det ikke der, du plejer at stå op?” Overraskelsen over hans lettere poetiske måde at udtrykke sig på gjorde hende mundlam og hun fik først sine talegaver tilbage, da hun ikke længere kunne ane hans skikkelse. Modløs gik hun tilbage til sin lejlighed uden at skænke arbejdet en tanke.

Hun kravlede dvask op i sin vindueskarm og lod blikket hvile, hvor end det fandt bedst. Hun havde ikke kræfter til at koncentrere sig om at kontrollere sin krop eller sine tanker. Han havde tabt sig. Hvad lavede han i denne ende af byen? Havde han mon fundet ud af, hvor hun boede?
Hanna var ikke klar over, hvor længe hun havde siddet og stirret ud af sit vindue. Da hun endelig kom til sig selv igen, fandt hun sit blik hvilende ved lejligheden fra i går. Det forelskede par stod endnu en gang i køkkenet, men denne gang affekterede på en helt anden måde end dagen forinden. Kvindens mascara løb ned af kinderne, mens hun forsøgte at tørre tårerne væk med bagsiden af sin hånd. Det virkede til at de havde skændtes i noget tid, da Hanna opdagede dem. Først da kvinden med en hidsig bevægelse pegede ud i rummet, ændrede situationen sig. Manden forlod køkkenet og få minutter efter trådte han ud på gaden. Han gik rundt foran opgangen i et stykke tid inden han sparkede til en sten og skred.

Hanna skulede til sin hundelignende dørstopper, Hr. Andersen og fornemmede svagt, at den sendte et bekymret blik retur. Hun tog sin computer frem og kom i tanke om Strunges ord om fiduspoesi. Skuffelsen bredte sig i hendes krop, og da det nåede hendes øjne, slettede hun skriverierne fra i går.

haleløs2018-09-28 18:10:34

vær lige sød at linke til 1. afsnit; se under 'HJÆLP/INFO [ storyid ]
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk